Goldfrapp – hysterisk kitschet

  • Print
Kunstner
Goldfrapp
Titel
Head First
Selskab
EMI
Hent albummet:
TDC Play

80'er-popbasker! Et euforisk, optimistisk synth-flip hvor der hverken er sparet på effekter eller corniness. Tværtimod er der overdoseret. Det flommer over allerede fra start af på albummets første, sirups-tykke skæringer 'Rocket', 'Believer' og 'Alive'. Noget med at suse af sted på en raket, at tro på det gode i det hele og føle sig utroligt levende. Det flipper så langt ud, at det første nummer slutter af med en nedtælling og lyden af en raketaffyring. Det er helt hysterisk kitschet.

Vi kender bedst Goldfrapp for en mere mystisk, svævende og forførende lyd, bakket op af duoens stærke, visuelle univers af eventyr, ikoniske kostumer og Allison Goldfrapps krøllede guldlokker. På enkelte numre, som 'Hunt', 'Shiny and Warm' og den indianer-agtige, ambiente 'Voicething', er de da også til at kende igen og gør det, de gør så godt. Men så kommer sukkerstormen igen.

Der tales om en spirende kulturel bølge af optimisme. En fuckfinger til de sidste års nihilisme og anti-betydning. Hvis det passer, kan man jo betragte Goldfrapps femte album som et trendy, musikalsk tegn. Eller også går det bare rigtig godt i de to briters liv. Hvem ved.

Jeg skal heller ikke kunne sige, om albummet var gået mere rent ind, hvis jeg ikke havde siddet med martsgrå hud, tre lag tøj og istapper i nervebanerne her på evighedsvinterens femhundrede-og-sidste vers.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Per Dybdal Jensen

Har lige previewet albummet i iTunes. Rædselsfuldt. 1ste track lyder jo som Jump (Van Halen). Èn af den slags idéer, der sikkert lød sjovt i studiet, men et helt album med midtfirser klamme klange er simpelthen bare for meget. De skulle af foræret numrene til Kylie eller Madonna. Det virker ærlig talt en smule desperat - nu vil hun virkelig gerne have sig et HIT! Jeg er ikke sikkert på at det her er den rigtige recept.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02