Broken Bells – adræt vellyd

  • Print
Kunstner
Broken Bells
Titel
Broken Bells
Selskab
Sony
Hent albummet:
TDC Play

Fortumlet og overrasket bankes man i gulvet. Af befippelse sænkes paraderne, og man lader sig slå til musikalsk tælling af de dybe melodiske uppercuts, Broken Bells eksekverer med eminent præcision. Det ventede debutalbum fra superduoen, bestående af Danger Mouse og The Shins-frontmand James Mercer, er poppet vellyd og ørekræs i så massive doser, at man overmandes og imponeres, men i takt med indtagelsen øges risikoen også for en overdosis.

Førstesinglen og åbningsnummeret 'The High Road' indfanger med sine adrætte harmonier, snublende tempo og Mercers glasklare vokal hele albummets stemning. Her er kreativiteten høj, overgangene opfindsomme og sammenspillet mellem vokal og de uhyggeligt veludførte kompositioner eminent. Det musikalske tapet leveres med orgel, klaver, guitar, elektroniske brudstykker og trommer bagest i lydbilledet, som en flerfarvet musikalsk pakke der træder uden for popskabelonerne med overlæg uden at miste sin sugende popfernis.

Brostykket i 'Vaporize', vokalarbejdet i 'Trap Doors' og den tilbagelænede elegance i 'The Mall & Misery' beviser, at Mercer og Danger Mouse har presset det ypperste ud af deres samarbejde. De har begået et album, der er skiveskåret til radioen uden at lefle og give køb på deres kreative integritet.

'Broken Bells' er et herlig bekendtskab for alle med hang til nedbarberede og intelligente popsange. Få numre tager svinkeærinder og er under niveau. Holdbarheden er muligvis ikke forfærdelig lang, men hvad gør det, når man føler sig i kosteligt og behageligt selskab, så længe det varer.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Thomas Bjerring

Til dem, der endnu ikke har lyttet på dette: Kom i gang. Det er VIRKELIG godt.

Nicolas F.

Så fik jeg endelig Broken Bells igennem brevsprækken. Har nu hørt den to gange i træk og jeg er meget positivt overrasket. Havde egentlig bare forventet The High Road og et par andre sange ville være af høj standard og resten bare fyld. Men nej. Hele pladen igennem bliver der holdt et højt niveau. Et af de federe indie rock plader. Fem ud af seks stjerner!

kenneth Cockwhore

deres koncert på Melt var gaaaaaab

Rune Hausner

Ja det var ikke specielt spændende på MELT.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01