The Besnard Lakes – imponerende natsejlads på rockoceanet

En af 00’ernes bedste sange hed 'And You Lied to Me' af The Besnard Lakes. Et monsterdrøn med guitardueller og højtravende melodier uden ét gram fesenhed. De højeste tinder på canadiernes sidste album var rigtigt høje, og rockbandet fortsætter den storslåede underspillethed og de konceptuelle krumspring på albummet med den potente titel 'The Besnard Lakes Are the Roaring Night'.

Som sammenhængende og branddynamisk album er det faktisk endnu bedre end forgængeren, og dermed er det umuligt at sætte fingeren på ét middelmådigt nummer. Alligevel er der momenter, der bare må fremhæves – som sirene-samklangen på 'Like the Ocean, Like the Innocent' eller My Bloody Valentine-guitarmagien på 'Albatross'. Og har du rocket ud til psych-futtoget 'This Is What We Call Process', labbet Twin Peaks-mystikken i dig på 'The Lonely Moan' eller besteget den perfekt panoramiske 'Land of the Living Skies', så ved du, at musikken simpelthen driver af drømmende modlys og dirrende intensitet.

Alternativ rock, shoegaze, prog- og psychrock gnider sig konstant (og elegant) op ad hinanden, og selv om man kan skimte Pink Floyd, Spiritualized og Godspeed You! Black Emperor i mikset, kan man næppe kalde dem for tydelige inspirationskilder. Så hvorfor ikke bare kalde det noget af det mest gennemførte rockmusik fra Canada siden Arcade Fire? Skrøbeligt og kraftfuld. Episk og intimt. Med andre ord musik til en stormfuld nat på Øresund i en lille jolle med blikket mod stjernehimlen. Jep, det var en opfordring.