Gorillaz – subtil civilisationskritik

Rasmus Junge
5. marts 2010

Kunstner Gorillaz	Titel Plastic Beach
Selskab EMI	Hent albummet:

Det er svært at komme på et mere tidstypisk band end Gorillaz. Ikke blot fordi bandets medlemmer er digitale karakterer, der ubesværet flyver rundt fra medieplatform til medieplatform, men også fordi dukkeføreren bag det hele hurlumhejet – Blur-frontmand Damon Albarn – med skalpelskarp præcision bruger bandet som et flimrende sindbillede på den moderne verden anno nu og her.

Hvor den knap fem år gamle forgænger 'Demon Days' rent musikalsk var et forholdsvis rendyrket popalbum, kommer vi denne gang mere rundt i hjørnerne tematisk og tonalt. For der er skruet ekstra op for zapper-effekten, hvor bagmændene ofte inden for samme nummer hopper fra den ene yderlighed til en anden – som på 'White Flag' hvor mellemøstlige, arabesk-agtige symfonier fletter fingre med grovkornede grime-programmeringer og Kano og Bashys vrængende rap, uden at det føles ligeså bizart, som det på papiret lyder.

Deltagerlisten bugner af kompetente navne: Fra Snoop Dogg, De La Soul og Mos Def over den genoplivede soulcrooner Bobby Womack og til rockkoryfæerne Lou Reed, der tilføjer 'Some Kind of Nature' urørlig dopeness, og Mark E. Smith fra The Fall. Allerbedste bidragyder er dog den noget mindre opmærksomhedskrævende svenske gruppe Little Dragon, hvis sangerinde Yukimi Nagano tilfører 'Empire Ants' (der elegant bevæger sig fra indledende, afdæmpet eftertænksomhed til bevidsthedsudvidende synthbrus) og den rytmeboksvuggende solnedgangs-ballade 'To Binge' åndfuld ynde.

Og jo, med hele 16 numre at gabe over er der selvfølgelig mindre stjernebestrøede stunder, men som legeplads for utæmmede kreative kræfter er 'Plastic Beach' en sand populærkulturel guldgrube med både forførende skinnende digitalt krom og organiske omfavnelser. Samt subtil civilisationskritik udført med stilsikker og ikke-rystende hånd.

Brugerne mener:

Eksterne links

gorillaz.com · www.myspace.com/gorillaz

Hold øje med Gorillaz Mere om Gorillaz

Kommentarer

Jakob Lykkebo (1)
05.03.10
13:08

civilationskritik?

og nummeret hedder "Some Kind of Nature". Ellers en fin anmeldelse, måtte dog gerne være lidt længere :)

Rasmus Junge (84)
05.03.10
13:22

@ jakob: dumme slåfejl der nu er rettet. og ja, med sådan beskrivelsen af sådan et overflødighedshorn af et album kan man jo in princippet altid bruge mere plads ;-)

Niklas Kiær (26)
05.03.10
19:13

Øhm, Demon Days et rendyrket popalbum?
Kan anbefale et gennemlyt.

Fantastisk genremash som er svedende funky, ubeskriveligt følsomt og til tider meget hip-hop'et.

Henrik Brix (19)
08.03.10
19:19

Elsker det her album :) Det sidste årti bød på drømmende albums, som især Mew og Animal Collective stod for, men dette albums hiver en ind i en tegneserieverden. Man ikke bare hører Plastic Beach, man er til stede i Gorillaz verden. Elsker især Empire Ants og Plastic Beach som numre der giver denne effekt, men man ikke glemme Some Kind of Nature, som jeg personligt selv mener er pladens højdepunkt. Jeg placerer normalt min smag helt ovre i de forskellige rockgenre, men det her album er altså for genialt. Det får blandet, hip hop, pop, electronic, alternative rock og sjove indiske rytmer, samtidig med at sangskrivningen er helt i top. Kan ikke finde nogle egentlige fejl på den her plade ud over enkelte numre man skal være lidt mere åbne over for end andre.

Bo Dixen Pedersen (19)
10.03.10
00:51

Overvejer bestemt at investere, når det engang kommer på tilbud, da jeg lyttede det igennem, da man kunne streame det her på siden.

Nu har jeg det første, som var automatorsamarbejdet, men ikke Demon Days som var Danger Mouse, men har da hørt hittene derfra.

Det sværest tilgængelige i min optik var helt klart 1'eren i forhold til 3'eren og de hit jeg har hørt fra 2'eren. Bortset fra de megahit som 1'eren afkastede var der en del sære produktioner fyldt med automators lidt skæve rytmik.

Denne 3'er synes jeg tilgængæld har nogen stærkere melodilinier og mere tilgængelige strukturer selvfølgelig med afstikkere, men stort set meget lyttevenligt.

Der er selvfølgelig inspirationer hvor som helst fra, men det er vi vel efterhånden vant til, hvor M.I.A er mainstream og vi kan lytte musik fra hele verden og alle nicher er tilgængelige og kan blive "mashet up".