Frightened Rabbit – fuldbyrdet forløsning

  • Print
Kunstner
Frightened Rabbit
Titel
The Winter of Mixed Drinks
Selskab
Fat Cat/Import

I en moderne medie- og musikvirkelighed hvor udviklingen løber hurtigere end Usian Bolt på speed, kan det være saliggørende med et band, der 'blot' dyrker klassiske dyder uden at kere sig om det seneste genre-mashup. Sådan et band er skotske Frightened Rabbit, og på deres tredje langspiller med den herligt halvdeprimerede titel 'The Winter of Mixed Drinks' understreger de endnu en gang, at kvalitet ikke nødvendigvis er betinget af nytænkning.

Vi snakker noget så umoderne som medrivende, melankolsk og hypermelodisk guitarrock med stormfuldt brusende omkvæd, der er som skræddersyet til fuldblods-fællessang, fadøl og flakkende lightere. Prøv eksempelvis selv at give den fuldfede indie-schlager 'Swim Until You Can't See Land' og den potent pumpende 'Nothing Like You' en omgang på hjemmestereoen – og se så om du kan lade være med at hoppe i lænestolen af ren begejstring.

På de to foregående album har Frightened Rabbit manifesteret sig som slidstærke traditionalister for de særligt indviede, men med 'The Winter of Mixed Drinks' står gruppen på spring til et større gennembrud. For her er gennemslagskraften i skotternes heroiske hymner kolossal, når de gang på gang kredser om rockens potentiale som forløsende fællesskabsfølelse. Ind i mellem udkrystalliseres det i nærmest stadionstore udladninger, andre gange som mere intimt dryppende bekendelser. Men hele vejen igennem med solidarisk og bundsolid sangskrivning uden en milliliter pis som den famøse røde tråd.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01