Bjørn Svin – mesterlig maskinmusik

  • Print
Kunstner
Bjørn Svin
Titel
Browen
Selskab
Rump/VME
Hent albummet:
TDC Play

Det eneste, man kan være sikker på, når man byder Bjørn Svin indenfor i sine højtalere, er, at man ikke kan være sikker på noget som helst. Som en af ganske få sande originaler i dansk musik, har han gang på gang løftet niveauet for den danske elektroniske scene og bragt den steder hen, man ikke troede eksisterede. Og det gjorde de heller ikke før det nysgerrige svin opfandt dem. Nu er det så igen tid til at komme indenfor i Bjørn Svins vanvittige univers.

Lyden er denne gang rykket fra dunkende og underfundig techno til en mere Sheffield-orienteret Warp-lyd. Kryptiske lydlandskaber bygges umærkeligt op og tager nærmest fysisk form i rummet. Men lige som man tror, at man har luret konstruktionen, dekonstrueres lyden, elementer tilføjes, eller en knap drejes, og det hele vendes på hovedet.

Alle klange, strukturer og rytmer er nøje afmålt og byder lytteren på oplevelser af sjælden skønhed. Sådanne spændingsfelter mellem det umiddelbart fascinerende og evigt udfordrende er ikke noget, man støder på hver dag. Disse perfekte møder mellem et menneske og hans maskiner dukker kun op med års mellemrum, og når de gør, er det magisk. Bjørn Svin har udviklet sig fra at være klassens frække dreng til at være en mester indenfor sit felt. En mester der har lavet et mesterværk. Hverken mere eller mindre.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Palle Johansen

Jeg vil så gerne kunne lide Browen, men synes godt nok det er svært tilgængeligt...Hvad synes I andre?

Morten Bruhn

Bjørn Svin ER bare en sacred lord, som ikke må modsiges, for så er det én selv som tager fejl. Den her plade minder mest af alt om en mindre Kejserens Nye Klæder-agtig historie, hvor jeg ikke engang er overbevist om Morten Sternberg selv er klar over hvorfor pladen er til seks stjerner og ikke tre. Anmeldelsen har i hvert fald ikke imponeret mig.

Anders Cold

Morten Bruhn: Omvendt smider GAFFA eksempelvis også 5 stjerner efter albummet. Jeg er spændt på at høre det – det sidste jeg har fra Bjørn Svin er Kan Tropisk, som ganske vist også var svært tilgængeligt og knudret as hell, men også megafedt, når først man havde gravet sig ned i det.

Rasmus Riegels

Jeg synes godt nok det er vildt interessant

Palle Johansen

Jeg synes også det er interessant, men jeg kan ikke finde ud af om det er forbi det vitterlig er godt, eller om jeg er vildledt af den overvældende positive anmeldelse...

Palle Johansen

Nu har jeg faktisk været gennem hele albummet én gang til, men må give op, det ér bare ikke mig....det lyder som Else Marie Pade anno 2010...

Square

Dét at pladen er 'svært tilgængelig' forstærker bare dens ubetvivlsomt fængende integritet. efter første gennemlyt vender dens atmosfæriske lydoverflader tilbage i din bevidsthed, og tigger og ber om endnu en chance. endeligt vil det gå op for dig, at det du lige har lagt øre til, er et ekstremt progressivt digit-landskab med lige så mange positive vrangsider.

Morten bonde

Denne plade er et MESTERVÆRK!!!
Den er blød og smuk i lyden, uden at det dermed bliver kedeligt, langtrukkent og keyboardflade-sovse-agtigt.
Den er minimalistisk og lettilgængelig, men samtidig kompleks og ekstremt fyldt med rytmiske og tonale/lydlige nuancer, som gør at man kan blive ved med at høre den igen og igen.
Det er stor kunst som dette, der gør livet værd at leve.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister Tirsdag