Fionn Regan – for generisk

På den ene side er 'The Shadow of an Empire' gennemført og helstøbt. Den trækker på solide inspirationer fra folk og country samt et sjat punk i form af en skramlet produktion. På den anden side kan man sige, at 'helstøbt' også kan læses – og høres – som ensformig. At have solide inspirationskilder kan ses som mangel på opfindsomhed, og at blande tre genrer, der i bund og grund kommer samme sted fra, er der heller ikke noget originalt i.

Kort sagt kan albummet ramme lytteren lige i solar plexus eller slet ikke. Hvor godt det er afhænger af, i hvilken sammenhæng man hører den. Fionn Regan er ikke ligeså god som forbillederne, Hank Williams, Bob Dylan, Neil Young og den slags, men han er langt bedre end mange af kopierne.

Der er flere rigtig fine sange imellem som 'Lord Help My Poor Soul', der stille bygger op i intensitet hele vejen igennem eller favoritten 'Genocide Matinee', der er den mest punkede sang og samtidig også den mest catchy. Ingen af sangene efterlader dog et stort nok indtryk til, at jeg kan huske dem, når den 35 minutter lange plade er færdig.

Efter nogle gennemlytninger tænker jeg, det er en god plade og kommer godt ind i den, men et øjebliks uopmærksomhed forvandler den til baggrundsmusik. Den er svær at blive rigtig glad for. Den er simpelthen for generisk.