Angus & Julia Stone – sødmefyldt melankoli

  • Mads Christiansen
  • 17. marts 2010
  • Print
Kunstner
Angus & Julia Stone
Titel
Down the Way
Selskab
Flock/VME

Den australske søskende-duo Angus & Julias Stones andet album er et behageligt bekendtskab. Det kan sågar kaldes skønt og smukt, men skønt og smukt på en ganske ufarlig måde hvor det eneste, der er på spil, er de to involveredes nært bristende hjerter.

Udgangspunktet er folkmusikken og den alternative poprock, med mere fokus på det sidste end tidligere. Det har resulteret i et regulært rocknummer som 'Big Jet Plane' med Angus' markante stemme i front, mens 'And the Boys' med søster Julias vokal i front er et regulært popnummer, der vækker minder om svenske Lykke Lis musikalske udfoldelser, ikke mindst vokalmæssigt hvor samme luftige og lillepige-stil gør sig gældende. Det kan selvfølgeligt virke nemt at fremhæve netop de to sange, da det er albummets første to singler, men det er også klart albummets mest umiddelbart fængende.

På trods af de potentielle radionumre vælger Angus & Julia Stone også at bryde radioformatet, og det i stor stil med sange på op til syv-otte minutter. Et interessant greb da musikken, med udgangspunkt i folkmusikkens enkelte guitarføring, ikke virker oplagt til det, men faktisk lykkes det. For selvom 13 sange og lidt over en times spilletid oftest kan opfattes som en mangel på begrænsning, er samtlige af sangene på 'Down the Way' overraskende stærke, veldrejede melodier, der er ligeså uoriginale, som solen er gas, men ikke mindre varme af den grund.

En grum tendens er dog den håndfuld bittersøde violiner, der ind imellem fremstår let kvalme i deres evige tilstedeværelse, og derfor virker de helt nedbarberede numre stærkest, som den skønne 'Santa Monica Dream', der emmer af sart sødme og en ungdommelig melankoli, med både søster og bror på vokal. Skrøbeligt, inderligt og nærværende.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med Angus & Julia Stone Mere om Angus & Julia Stone
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister Tirsdag