Johnny Cash – sidste vers

  • Print
Kunstner
Johnny Cash
Titel
American VI: Ain't No Grave
Selskab
Universal
Hent albummet:
TDC Play

Hans legemlige liv sluttede for snart syv år siden. Hans første posthume afskedsalbum udkom for fire år siden. Men først nu synger Johnny Cashs karriere på sidste vers med udgivelsen af et nyt testamente – det sjette og sidste 'American Recordings'-album. Ligesom det femte af slagsen indeholder 'Ain't No Grave' en sjælfuld samling sange, som stammer fra de sidste indspilninger, inden manden med leen hentede manden i sort.

Endnu engang er det nøjsom instrumentering og den nådesløst nærværende stemme, der klæder covernumre af blandt andre Sheryl Crow og Kris Kristofferson. Den aldrende alvorsmand synger med en stoisk indre ro om frelse og farvel – og man mærker, at de ganske gribende sange er indspillet kort inden, han selv gav slip på livet.

Der er flere lysende momenter blandt mørkemandens sidste studiestunder. På titel- og åbningsnummeret bakkes han effektfuldt op af banjo og en messende melodi af slæbende kæder og stampende fødder – et nummer der med sin rolige rundgang ligger i forlængelse af 'American V's åbningsnummer 'God's Gonna Cut You Down'. Samlet set forekommer de sidste amerikanske optagelser dog ikke at være ligeså essentielle som flere af forgængerne.

Eneste originale Cash-komposition er 'First Corinthians 15:55', hvor han cementerer sin kristne tro med et omkvæd, det citerer Første Korinterbrev. I disse bibelske vers skrives det, at man selv som død er levende for Gud. For os andre dødelige er det dog Johnny Cashs musik, der lever videre. Amen.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05