Toro Y Moi – slowmotion-synthpop

  • Print
Kunstner
Toro Y Moi
Titel
Causers of This
Selskab
Carpark/Import

Jeg kommer til at tænke på høj luftfugtighed og sløve 80'er-sommerdage, når jeg hører 'Causers of This'. Luft der står stille, og fluer der danser i den. Måske er det fordi, Chaz Bundick kommer fra South Carolina, hvor de, i hvert fald i min fantasi, drikker lemonade i solen dagen lang. Under alle omstændigheder er det et rart sted, det 23-årige amerikanske talent under sit musikalske alias Toro Y Moi beamer én hen til.

Albummet byder ind med analog slowmotion-synthpop, knitrende og rungende som slidt vinyl eller den fjerne lyd af en gammel radio. Melodiøse og nostalgisk klingende lo-fi-numre som oppuster en blid, regnbuefarvet sæbeboble af intimitet, afbrudt af funky, Daft Punk-inspirerede lydsekvenser. Og på denne måde indkapsler Toro Y Mois musikalsk innovative univers essensen af – og eksistensberettigelsen for – dreamwave-genren.

Enkelte hukommelsesroterende numre som 'Blessa', 'Talamak' og 'Low Shoulder' står markant og isoleret ud fra helheden. Derudover har albummet mest karakter af et flydende landskab af lyde og stemninger, løst syet sammen af opklippede beats, dekadente gamle samples, Bundicks ærlige, upolerede vokal og hans lyrik, der for den største del kun lader sig delvist aflæse. Men som til gengæld giver luft til lytterens egne drømme.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Kári Knútsson

Kaldt det hvad du vil; slowmotion-synthpop, dreamwave eller chillwave, det i hvert fald en fantastisk lydunivers. Det eneste der irriterer mig, og det gælder også 'washed out', er hvor korte numrene faktisk er. Drømmende lydbilleder som f.eks. 'Blessa' kunne for min skyld godt vare i 10 minutter. What's the rush?

Danni Meinby Pedersen

Sjovt nok syns jeg lige præcis at det er en af styrkernde ved fx. Washed Out. Vil man ha´mere, så sæt sangen på repeat, på denne måde når man aldrig at blive mættet, og dét er perfekt i min optik.

Har iørvigt lidt svært ved virkelig at falde hen til det album her, der er klart højdepunkter, som beskrevet i anmeldelsen, men ellers mangler flere melodier der sætter sig hos mig. Men et gennemført og imponerende album på dets egen måde, uden tvivl.

Sebastian Sharif

Jeg har det på samme måde, Danni... Fuldkommen samme måde.

Annah Ritah S.

Elsker den måde han har lagt noget " Chillwave over lyden i dette album ! Det er fantastisk! My touch står dog stadig på toppen albummet er jo Super godt!! Toro Y moi kan virkelig sætte folket til at få hans opmærksomhed med hans melankolske/Chillwave stil " uden tvivl er syntej han er på inden for disse " genre " .

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05