Sage Francis – evig grænsesøgning

  • Print
Kunstner
Sage Francis
Titel
Li(f)e
Selskab
Anti/Bonnier Amigo

Sage Francis er simpelthen en af de mest eklektiske og modige kunstnere, hiphoppen kan mønstre. Det må være en del af konklusionen efter godt 48 minutter i selskab med 'Li(f)e'. Den altid sarkastiske og selvironiske slam-poet, hvis giftige punchlines agerer fundamental grundpille i et ellers uransageligt virvar af inspirationer og indfald, har denne gang slået sig på indie- og folkrock, hvilket der er kommet et sædvanligvis originalt, men også mere afdæmpet udtryk ud af.

Til formålet har Francis allieret sig med genrespecialister som Death Cab For Cuties Christopher Walla og Modest Mouse/Iron and Wine-produceren Brian Deck, hvilket blandt andet betyder banjo og slideguitar. Det ville formentlig få de fleste rappere til at trække stikket, men ikke The Sage. Manden med mic'en slubrer tværtimod udfordringen i sig, mens historier om biltyve, der må undslippe fængslet for at overvære forældrenes død på 'Little Houdini', erstattes af selvbiografisk livs- og levnedsstatus på den underfundige og stærkt vanedannende 'I Was Zero'.

Undervejs kommer man dog lidt til at savne de tidligere skabere af Sages lyd, Anticon-producerne Alias og Jel. For hvor de nye produktioner på den ene side giver ham plads til mere rolig eftertænksomhed, mangler de til gengæld noget af den tidligere, provokatoriske fandenivoldskhed.

Ingen kan dog tage den originale lyrik og levering fra Francis, og skulle der stadig være nogen, som mener, at rappen ikke har flyttet sig i årevis, kan ny optimisme erhverves her.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05