Cut Copy – pophåndværk af bedste skuffe

  • Print
Kunstner
Cut Copy
Titel
Zonoscope
Selskab
Modular/Universal

Det lader til, danseskoene stadig er snøret hårdt til i Australien. Cut Copy har i hvert fald ikke sluppet grebet på deres velhængte, hoftevridende eskapader, der på det fænomenale gennembrud 'In Ghost Colours' fra 2008 sendte Aussie-bandet direkte i indiepoppens Hall of Fame.

'Zonoscope' følger dog ikke helt i forgængerens fodspor. Her er stadig 80’er-stemning, electro-entusiasme og ’uh-uh’-kor, men væk er de helt skarptskårne og koncise popformler til fordel for en mere rave-agtig og let psykedelisk afart af dansemusik.

'Need You Now' er måske det bedste eksempel. Atmosfæriske synths, et steady trommebeat og Dan Whitfords let ophøjede vokal opbygger og opbygger for først til sidst at bryde rigtigt ud i popekstase. Storladent, smukt og hele ventetiden værd.

Ovennævnte, den guitarlirede perle 'Take Me Over' og 'Where I’m Going's Beach Boys-klingende retropop er en genial åbningstrio, men også 'Pharaohs & Pyramids' underspillede groove og keyboard-indpiskede peaktime rykker mere, end hvad der burde være lovligt.

Men det kan være farligt at starte så stærkt ud. For selv om albummets mere eksperimenterende anden halvdel med den medrivende 'Alisa' og 'Corner of the Sky's hårdtpumpende dance-rytmer er fantastisk håndværk, holder det ikke helt niveau sammenlignet med startens tæppebombning af fantastiske skæringer.

Cut Copy er nu engang bedst, når de er rendyrket poppede. Det er der, de er i en klasse for sig selv, og der, man som lytter for alvor bliver sendt direkte i den syvende himmel.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Malte Durup

...Aussie-bandet direkte i indiepoppens Hall of Fame....

Indiepop? Der stoppede jeg med at læse....

Martin Pagh Ludvigsen

Ja, det er godt et ord, der vrider og vender sig i øregangene. Meget post-postmoderne.

Men lad det ikke snyde dig, det er faktisk rigtig god musik ...

Olivar

Siden jeg købte albummet har jeg på grund af andre udgivelser kun fået lyttet til det et par gange, men den femten minutter lange Sun God er virkelig en musikalsk tour de force der skal opleves. Sammen med Wilhelm Scream er det for mig det bedste nummer indtil videre i år.

Malte Durup

@Martin

Det handler ikke om indiepop. Det handler om forkerte genrebeskrivelser som der efterhånden er alt for mange af på soundvenue.

Rune Hausner


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05