FM Belfast – voldsomt refererende festpop

  • Bejamin Kongsted
  • 10. februar 2010
  • Print
Kunstner
FM Belfast
Titel
How to Make Friends
Selskab
Kimi/Bonnier Amigo

FM Belfast er ikke, som navnet ellers kunne antyde, lyden af nordirsk, regnvåd tristesse men et islandsk foretagende, der med fem år på bagen og en del omtale i undergrunden nu udgiver deres første langspiller, der efter oprindeligt at være udkommet i 2008 nu også er tilgængelig herhjemme.

Vi er i Klubland, og ’How to Make Friends' giver mindelser om electroclash-scenen fra de tidlige 00'ere og kunstnere som Le Tigre, Hot Chip, The Knife, Erlend Öye og Roisin Murphy. Det er altså electropop af mest klassisk-kliniske skuffe, men selvom klicheerne har en tendens til at stå i kø på numre som 'Pump' (et rewrite af Technotronics efterhånden ikoniske hit 'Pump Up the Jam' fra 1989) og det deciderede tumpede take på Rage Against The Machines 'Killing in the Name', er der gyldne momenter som førstesinglen 'Tropical' og hjemstavnshymnen 'Underwear', der handler om at kede sig, være fuld og løbe halvnøgen ned ad gaden i en udørk på Island.

På tekstsiden er der desværre ikke altid så meget at komme efter, som forbillederne kunne lægge op til, men med svedig produktion og klubbanger-potentiale iblandet islandsk melankoli er det her alligevel en plade, der er værd at lægge mærke til – i mindre doser vel at mærke.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Ronni Egeriis

Udover at FM Belfast er Roskilde aktuelle, kan de også opleves d. 5. marts i København, nærmere betegnet Nordatlantens Brygge.

sliceofice.dk/fm-belfast-og...

Rune Hausner

Orv.. Pladen udkom da i efteråret 08.. Mon den er svømmet hele vejen til København?

Rasmus Junge

@ rune: good point. Det er nu skrevet ind i teksten

Ronni Egeriis

Deres album er faktisk først released i Europa i januar i år. Men det er sandt at det har været tilgængeligt i fx Island siden 2008.

Jeppe B

Fed skive, men endnu bedre live!

Majken Vange Bjerk

Hej!

FM Belfast spiller på Roskilde festival til sommer.

Mvh. Majken Vange Bjerk

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05