Ghost Society – blodfattig spøgelsespop

  • Print
Kunstner
Ghost Society
Titel
The Back of His Hands, Then the Palms
Selskab
A:larm
Hent albummet:
TDC Play

Supergruppe er måske så meget sagt, men medlemmerne af albumdebuterende Ghost Society har om ikke andet en del musikalsk erfaring at trække på. En af hovedkræfterne bag Blue Foundation, Tobias Wilner (også kendt under aliasset Bichi), har nemlig slået pjalterne sammen med Sara Savery fra People Press Play samt Lasse Herbst og Frederik Sølberg med en fortid i henholdsvis Choir of Young Believers og Lake Placid. Og erfaringen fornægter sig bestemt ikke.

Ghost Society gør sig i 90'er-inspireret støjrock toppet med synths og Saverys og Wilners lyse, sfæriske vokaler som melodiske fikspunkter. Det virker lidt som en videreudvikling af de shoegazer-tendenser, som Blue Foundation legede med på deres seneste album 'Life of a Ghost'. Guitarerne er her en anelse mere kradse, men de meget dreampoppede melodier er stadig et bærende element, hvilket kommer mest vellykket til udtryk i sange som de smittende 'Better Days', 'Recognize' og 'Love Love'.

Det stilsikre og erfarne udtryk bliver dog imidlertid også albummets akilleshæl. Bevares, det hele lyder 'rigtigt' og er virkelig godt udført, men man savner et eller andet ubestemmeligt, noget farligt, noget overraskende, der for alvor engagerer lytteren. Udtrykket er højtideligt, men formår aldrig at blive rørende. Det støjer, men gør aldrig ondt. Det er ambitiøst, men aldrig overvældende. Og derfor ender Ghost Society med at være en stilsikker, men desværre også noget blodfattig affære.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Voodoo

Der er vist en som har lidt ondt i indie numsen. Er overhovedet ikke enig!

Sara Khodaie

Aaarh er godt nok heller ikke enig! Forstår ikke hvorfor det skal være ubestemmeligt eller overraskende, før det kan være et godt album.

Fr

Enig med ovenstående.. Den artikel giver ingen mening. Ghost Society har fingeren på pulsen. Ærgeligt at det altid tager anmeldere et par år at fatte når det gælder bands herhjemme. Ligeså snart nogen blir rost til skyerne udenlands så er det en anden sag... Bare vent. Det er et sindsygt fedt album!

TPeter

Ja her rammer de sgu helt forkert. Har lyttet til albumet den seneste uge og sangene og produceringen er virkelig i top og fuld af dybde. Fantastisk dårlig anmeldelse!!!! De er sgu ikke med på beatet. Det virker mere og mere som et modemagasin for teenagere end et seriøst musikblad. Come on.....Bedste plade i lang tid.

TPeter

sagt på en anden måde - anmelderen er helt off!

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02