Hymns From Nineveh – tager julen tilbage til rødderne

  • Print
Kunstner
Hymns From Nineveh
Titel
Uncomplicated Christmassongs
Selskab
Good Tape/Playground

Der er hverken Søren Banjomus eller 'Jingle Bells' over Hymns From Ninevehs jule-EP. Forvent ikke at du kommer til at høre om julehjerter og gløg, når du sætter denne udgivelse på. For så bliver du slemt skuffet.

Jonas Petersen, der også er forsanger i Attrap har lavet en utraditionel solo-juleudgivelse, der bunder i traditioner. Den lægger ud med den ironiske 'Christmas Is Here', der indeholder referencer til både John Lennon og The Beatles, men som også kredser om det, julen virkelig handler om – at fejre Jesu fødsel. Og sådan er det hele vejen igennem. Der er masser af bibelske, om end mere moderne referencer, og Jonas Petersen tager med Hymns From Nineveh julen tilbage til rødderne. Og han gør det forrygende. Fem numre er bare for lidt.

Det er poppet folk, der ville have gjort Justin Vernon stolt. For ligesom den store amerikaner er det vokal, guitar og ensomhed, der dominerer lydbilledet hele vejen. 'Winterfire' lukker den fem numre lange ep med tangenter og akustisk fingerspil, der knitrer som et bål, mens Jonas Petersens vokal for alvor træder frem, når han akkompagneret af et længselsfuldt ekko synger 'It Feels Like a Fire'.

Engang skrev en anden anmelder, at han skulle være lavet af sten, hvis ikke man blev rørt at Hymns From Ninevehs musik og Jonas Petersens vokal. Det skal man stadig.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med Attrap Mere om Attrap
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05