Jonathan Boulet
Man kan ikke andet end at blive en smule imponeret af Jonathan Boulet. Den 21-årige Sydney-knægt har nemlig ene og alene skrevet og indspillet sin selvbetitlede debut, der er kommet til live i noget så fornemt som forældrenes garage. Det er der kommet et både charmerende og opløftende album ud af, der med base i en omgang strand-inficeret og let psychet folkpop tager afstikkere til både blød singer/songwriter og højenergiske tribalrytmer.
Debuten sparkes fremragende i gang med ‘Continue Calling’ og ‘Ones Who Fly Twos Who Die’, hvor Boulet tager kegler med bløde vokalharmonier, energiske trommer og lejrbåls-hygge. Her anes både spor af The Dodos, El Guincho og Animal Collective, men det alternative er hos Boulet blevet skåret væk til fordel for en mere lettilgængelig form. Bestemt ikke et dårligt træk, men når han derimod på ‘You Never Knew Me’ prøver at efterligne Elliot Smith eller kaster sig over ligegyldig electronica på ‘Adam of Zilla’, mister udspillet den kant, der gør Boulet interessant.
Heldigvis er de fine øjeblikke dog i overtal, og det er svært ikke at komme i godt humør, når den dejlige og sommerklingende psychpop-hymne ‘A Community Service Announcement’ runder albummet af i stor stil. Boulet har uden tvivl talentet, men lad os bare håbe, at han i fremtiden fokuserer udelukkende på kombinationen af beachet folkpop og tribale rytmer. For det er her, at han virkelig imponerer.