Cold Cave – fremragende synthpop

  • Print
Kunstner
Cold Cave
Titel
Love Comes Close
Selskab
Matador/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Der var en hel del fans, der fik både det ene og det andet galt i halsen, da denne albumdebut fra Cold Cave udkom i udlandet tidligere i år.

En forholdsvis straight popplade fra et band, der tidligere har begået noget så brutalt og knugende mørkt som 'Cremations'-opsamlingen og i øvrigt tæller medlemmer som noise-ikonet Dominick Fernow alias Prurient, kan kun komme som et chok.

Men skuffelsen over ikke at kunne trippe som en gal over endnu et lille mesterværk a la 'Cremations' er til at overkomme, når man i stedet kan trippe over en af de bedste synthpop-udgivelser i umindelige tider. Og med Matadors genudgivelse er albummet, der oprindeligt blev udgivet på et lille oplag på et amerikansk label tidligere i år, endeligt udgivet i Danmark.

Ikke at det er synderligt originalt. Tværtimod lyder det mere som en industriel udgave af New Order med bedre vokaler, end det lyder som noget fra dette årtusinde. Men hvad deres 'guitar + trommemaskine + synths + vokal + forkærlighed til melankolsk 80'er-æstetik'-formel mangler i originalitet, giver den tifold tilbage i kvalitet. Produktionen er fremragende, og de dansable sange er endnu bedre. Jeg kunne blive ved, men konklusionen ville blive den samme: Du skal ned i din pladebutik.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med Prurient Mere om Prurient
Kommentarer
Rune Hausner

Jep! Det er en glimrende skive. Cold Cave ville være fede at se på Roskilde..

Jonas Kleinschmidt

jeg er også solgt. Det lyder fantastisk

Michael Gaunt

'Guitar + trommemaskine + synths + vokal + forkærlighed til melankolsk 80'er-æstetik'. Det er altid en god formel. Jeg tager et lyt!

Jay

Lyder sgu ok

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05