Rammstein – gedigent tysk håndværk

  • Print
Kunstner
Rammstein
Titel
Liebe ist für alle da
Selskab
Universal
Hent albummet:
TDC Play

Rammstein tog et kæmpe evolutionært skridt fremad på deres forrige album 'Reise, Reise', en plade smækfyldt med fantastiske sange der en gang for alle viste, at der bagved de spektakulære live-shows også gemmer sig et forbandet dygtigt musikalsk kollektiv. Derfor kan det overraske, at de kære østtyskere denne gang har valgt at stikke det ene ben tilbage i den ur-sump, de kom fra.

Albummet kan nemlig bedst beskrives som en 2009-udgave af 'old-school Rammstein' – industriel techno-metal hvor strækmarchen ofte ligger og lurer lige under overfladen. Den grundtone bliver slået fast på åbningsnummeret 'Ramm-Lied', der med et synkoperet guitar-riff og 80'er-synths lyder som om, det var skrevet til 'Sehnsucht'-albummet. Den organiske lyd fra 'Reise, Reise' popper stadig op fra tid til anden, men albummet domineres af den mere kliniske lyd af synths og samples. Mest interessant bliver det, når de to verdener støder sammen, som på 'B********', hvor messingblæsere, violiner, skurrende samples og et gyngende metal-riff fletter fingre og nikker skaller.

På tekstfronten er der også dømt klassisk Rammstein på godt og ondt – førstesinglen 'Pussy' sætter nye grænser for plathed med bevingede linjer som »Schönes Fräulein / Lust auf mehr / Blitzkrieg mit dem Fleisch-gewehr«, mens Josef Fritzl-sagen kommer under kærlig behandling på den anderledes skarpe og kulsorte 'Wienerblut', og grådigheden bag finanskrisen hudflettes på 'Mehr'. Man kan diskutere, om albummet i det store musik-evolutionære billede er et skridt fremad eller tilbage for Rammstein. Men man kan også bare læne sig tilbage og acceptere albummet for hvad, det er: Gedigent, effektivt, tysk håndværk.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02