Munck//Johnson

Et af de mere oversete danske bands var efter min mening Wynona, der efter kun to fine bud på alt. country gik i opløsning. I front havde de en af de stærkeste kvindelige vokalister, vi har, nemlig Camilla Munck, der sammen med Moogie Johnson fra den originale besætning siden har begået to album, der har været tyste som diskret hvisken i mørket. Duoen har på deres tredje album udvidet med Peter Sommers backingband Tiggerne, men ‘Spirits and Ghosts’ er stadig en noget neddæmpet affære.

Det er imponerende, hvor godt Munck//Johnson færdes indenfor amerikansk folk- og roots-musik. Teksterne er ligesom musikken skåret ind til benet og fortæller historier om længsel og sorg set ud fra det umiddelbare og almenmenneskelige. Nogle gange med hjerteskærende resultat som i ‘Knew Not Sorrow’ om den nye følelsesmæssige dimension af savn, som det at miste en forælder skaber. Munck synger tilsvarende uden at overdramatisere eller tage en ‘misforstået-af-hele-verden’-rolle på sig.

Desværre bevæger Tiggerne sig alt for respektfuldt omkring i det udtryk, duoen etablerer. Som konsekvens er ‘Spirits and Ghosts’ lidt træg at komme igennem. Hvis de havde turdet trække sangene lidt mere ud i hjørnerne og samtidigt allieret sig med en producer, der havde udfordret med intention om et mere varieret album, så var resultatet sandsynligvis ikke blot blevet udmærket, men helt fantastisk.