Bob Dylan – hvid jul i Bob-land

  • Print
Kunstner
Bob Dylan
Titel
Christmas in the Heart
Selskab
Sony
Hent albummet:
TDC Play

Julen kommer tidligt i år, hvis man er Bob Dylan-fan. Selv om det ikke er december, har den aldrende sanger og sangskriver nemlig valgt at udsende karrierens første julealbum. Indtægterne fra albumsalget af går til sultne børn i hele verden, så det er med hjertet på rette sted, at Dylan smider den bombe, det nødvendigvis må være, når en så legendarisk kunstner kaster sig ud i noget så kitschet og fortærsket.

Og hvordan lyder det så? Jamen, det lyder faktisk ret godt. En gang imellem som på den følsomme 'Little Drummer Boy' og den lystige og ironiske 'Christmas Island', hvor Dylan synger duet med et kælent kor af hula hula-piger, er det ligefrem formidabelt.

I forhold til Dylans seneste udspil, den noget skramlede 'Together Through Life', spiller bandet denne gang væsentligt mere kontrolleret og pænt, og så klæder det Dylan at have fået en god guitarist i form af den rutinerede jazz- og soul-musiker Phil Upchurch.

Det er en lidt mærkelig fornemmelse at lytte til julemusik inden december, men 'Christmas in the Heart' kan godt gå hen og blive en lille åbenbaring på anlægget, når vinteren og juleaften for alvor nærmer sig. Når anden er i ovnen, og sneen forhåbentligt har lagt sig som en dyne over landet, vil jeg i hvert fald meget gerne sidde et varmt sted og lytte til Onkel Bob og hans korpiger synge julen ind.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05