Emil De Waal + SpejderRobot – smuk synergi

I matematikken er det let at addere. Så snart det lille tegn '+' introduceres, skal du bare lægge summerne sammen og så ellers nonchalant betragte resultatet. Men så let er det gudskelov ikke i kunstens verden, hvilket dansk musiks mest interessante samarbejde i øjeblikket sætter en stor fed streg under.

Emil De Waal er international anerkendt jazztrommeslager med et cv så tykt som en dannelsesroman, og SpejderRobot aka Mikael Elkjær er elektroniske opkomling med blot en enkelt skamrost udgivelse og lidt småtteri i vadsækken, men sammen er de mere end det. De er ganske enkelt unikke.

Kombinationen af jazz og electronica fungerer i en smuk synergi og føles så rigtig, at det nærmest synes, som var der en telepatisk forbindelse mellem Waal, Elkjær og det hemmelige støttehjul på cyklen, guitarsiten og lydmanden Troels Bech. Lyt blot til numre som 'Struktur', som nærmest er bersærker-Aphex Twin med distorted jazz på syre, eller 'Spøgelsekanin' hvor elektronisk dub understøttes af Waals trommeekvilibrisme. Men det er på sin vis også uretfærdigt at fremhæve enkelte numre på bekostning af andre, for det vil bare fjerne fokus fra det samlede værks styrke.

Her er ingen behov for hverken showoff eller underdanighed, men ganske enkelt fokus på musikken og legen uden at det sker på bekostning af kvaliteten. Hvis dette samarbejde fortsætter, ligger mesterværket og lurer et sted i den nærmeste fremtid.