Tori Amos – forudsigelig højtidshyldest

  • Print
Kunstner
Tori Amos
Titel
Midwinter Graces
Selskab
Universal
Hent albummet:
TDC Play

Der er mange ting ved julen, som vækker en lettere kvalm fornemmelse i mig – glögg er et meget konkret eksempel, det absurde forbrugerræs et mere eksistentielt et af slagsen. Men den absolutte højdespringer i denne sammenhæng er jule-album, eller 'seasonal albums', som en lidt for smart pladeselskabsmand på et tidspunkt har omdøbt dem til – en varebetegnelse der falder lidt i samme kategori som 'udlændingeservice' i min bog.

Så på trods af min store fascination af sangskriveren, furien og ikke mindst kvinden Tori Amos, så var jeg en smule ængstelig med udsigten til at skulle forholde mig til hendes første forsøg ud i genren. Den gode nyhed er, at Tori Amos løser opgaven med stor elegance og musikalsk kløgtighed. 'Midwinter Graces' leger bevidst med julens klassiske musikalske temaer, både i instrumentering, tekst og ikke mindst melodi. Parafraser over kendte julesange væves kløgtigt sammen med originale kompositioner, og man fornemmer kendskabet til den klassiske julesalmetradition, som hun som præstedatter har fået ind med modermælken.

Men en vigtig del af Tori Amos' univers og udtryk har altid været sammenstødet mellem det skrøbelige, fine og feminine og så det voldsomme, foruroligende og konfronterende, og det siger næsten sig selv, at et julealbum ikke efterlader alt for meget plads til den sidste del af ligningen. Derfor bliver albummet simpelthen bare lidt for ferskt, forudsigeligt og pladder-romantisk til at efterlade noget dybere indtryk.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Thomas Bjerring

Uden at have hørt albummet endnu (jeg er også normalt stor fan af det ældre hun har lavet), synes jeg umiddelbart det lyder hårdt at kritisere et album på den kendsgerning, at hun ikke gør som hun plejer?

Som regel er hun bedst når det netop er tilfældet. Når hun er pladderromantisk kan hun være fabelagtig - bare lyt til hendes EP "Scarlet's Hidden Treasures" fra '04.

/T

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05