Vampire Weekend – et nummer for nuttet

  • Print
Kunstner
Vampire Weekend
Titel
Contra
Selskab
XL/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Afrika ligger i Brooklyn. Sådan lød hypen, da Vampire Weekend udgav et af de mest omtalte debutalbum i 2008. Det kunne stadig være en overskrift. Det er dog ikke den nigerianske afrobeat, kvartetten udforsker, men afropoppen fra Sydafrika og Senegal, der kom til Europa via folk som Paul Simon.

Faktisk er det Paul Simon, snarere end afrikanske kunstnere, der er Vampire Weekends egentlige ophav. New wave og indiepop er udgangspunktet, og de globale rytmer og toner er krymmel, der giver bandet sin særegne lyd, som de forfiner og nuancerer på 'Contra'.

Ideerne vælter stadig rundt. Som grim auto-tune på 'California English' eller en helt nedbarberet reggaetón-rytme på 'Diplomat's Son', som viser, at Vampire Weekend har snurret globussen en gang eller to. Og at de har fuldt styr på deres virkemidler.

De er stadig langt foran de fleste kolleger, hvad angår melodisk sans. Og produktionen er stadig så ren, at den let kan forveksles med overpolering. Men heldigvis har de humor. Man hyler ikke af grin, men Ezra Koenigs flabede fraseringer og selvbevidst studentikose tekster (albumcoveret siger det hele) holder albummet fra at blive for nuttet.

Den, der redder det hjem, er dog for alvor trommeslager Chris Thompson. Han spiller med en percussionists fingerspitzgefühl, og de bedste numre er dem, hvor han fører an. Lyt blot til de spændstige, hoppende trommer på den suveræne 'Run'. De, der ikke kunne udstå Vampire Weekends debut, bliver ikke vundet over her. Fans vil til gengæld ikke blive skuffede.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Anders Baad Mai

Der mangler en stjerne:)
Fantastisk album. De forstår virkelig at slutte et album af. I Think Ur A Contra er den bedste sang jeg har hørt siden "Silas the Magic Car".

Så skal Roskilde bare have fat i dem...

Jens Grelck

NEMLIG :D

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02