Massive Attack – appetitvækker på godt og ondt

  • Print
Kunstner
Massive Attack
Titel
Splitting the Atom
Selskab
EMI
Hent albummet:
TDC Play

Man kan ikke beskylde Massive Attack for at kaste deres musik i grams. I begyndelsen af næste år udsender briterne deres blot femte studiealbum, siden de i 1991 støbte fundamentet under den såkaldte triphop med mesterværket 'Blue Lines'. Ep'en 'Splitting the Atom' skal gøde appetitten, og dens fire numre giver samtidig et øjebliksbillede af, hvordan formkurven ser ud for et af 90'ernes mest stilskabende musiknavne. Her har de to tilbageværende 'attackere' Robert Del Naja og Grant Marshall genoptaget samarbejdet med vokalisten Horace Andy, men heller ikke hans indfølte vibrato får nu det indledende titelnummer til rigtigt at løfte sig.

Til gengæld står 'Pray For Rain' stærkt med sin svagt rumlende perkussion og en virkningsfuld opstigning til et luftigt, nærmest Air-agtigt mellemstykke. Men faktisk er det bedste på ep’en de to afsluttende remix af yderligere to nye numre – kreeret af Christoff Berg og Van Rivers & The Subliminal Kid, der sammen stod for produktionen af blandt andet Fever Rays album.

Ep'en er med andre ord glimrende. Men som forløber for et album kan det naturligvis bekymre en smule, at dens bedste stunder er formet af andre hænder end gruppens egne. Til gengæld forstår Massive Attack at hente deres assistance de rigtige steder, og på albummet er der samarbejder med blandt andre Hope Sandoval og Damon Albarn. Vi holder vejret.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02
Her er februars 15 bedste koncerter 01/02