Hannah Schneider – masser af personlig integritet

  • Print
Kunstner
Hannah Schneider
Titel
Hannah Schneider
Selskab
Mermaid/Sony
Hent albummet:
TDC Play

Computerens indtog i hjemmestudiet har skabt en tiltrængt DIY-tsunami af elektroniske musikere, men den har ikke gjort det store for de gode melodier, som efterhånden er lige så sjældne som lune frikadeller til en veganer-julefrokost. Tit forsvinder sangen i et ekvilibristisk og oppustet lydbillede, som efterlader lytteren med en følelse af tomme kalorier.

Gudskelov har flere og flere traditionelt tænkende sangskrivere, som hjemlige Mikael Simpson, fået øjnene op for computerens lyksaligheder, og nu melder sangerinden Hannah Schneider sig så på banen med sit fine mix af elektronisk pop, akustisk folk og singer/songwriter-tradition.

Det er fra start til slut tydeligt, at håndværket er i orden hos debutanten. Melodierne er skarptskårne og teksterne finurlige og selvironiske med linjer som »I’m old enough to know what not to say – but young enough to do it anyway«.

Det letteste i verden er at kaste referencer i hovedet på debuterende musikere, og Schneider slipper da nok heller ikke for sin andel. Navne som Feist, Jenny Wilson og Lily Allen vil nok igen og igen blive nævnt, når hun skal vendes, drejes og vurderes, men når man har så megen personlig integritet, gør det ingenting.

Når man lytter til albummets bedste numre 'This Is Goodbye' og 'Summer Ended', er der ingen tvivl om, at Danmark har fået en sjældent dygtig popsangskriver, som samtidig sætter sig selv i spil – og dem er der alt for få af nu om stunder.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05