The Asteroids Galaxy Tour – uforpligtende feel good

  • Print
Kunstner
The Asteroids Galaxy Tour
Titel
Fruit
Selskab
Small Giants/EMI
Hent albummet:
TDC Play

Der er ikke noget at sige til, at The Asteroids Galaxy Tour har slået igennem som lydspor til en iPod-reklame. For den danske gruppes 'feel good'-pop er i besiddelse af den helt rigtige blanding af ubekymret skødesløshed og stilbevidst coolness, der appellerer til livstils-orienterede købmænd.

Centralt i foretagendet står forsanger Mette Lindberg. Om hendes kantede røst giver en gåsehud på den gode eller dårlige måde er stensikkert en smagssag. Men ikke desto mindre tilføjer den The Asteroids Galaxy Tours krøllede sommerpop en distinkt kant, der skiller gruppen ud fra mængden.

Inspirationen fra soul og reggae træder tydeligt frem flere steder på 'Fruit', primært i den mindre hær af horn der diskret farver albummets ti numre. Ikke mindst på 'The Sun Ain't Shining No More', der – udover et tørt og simpelt rytmisk drive der åbenlyst henter inspiration fra The Roots-klassikeren 'The Seed' – charmerer med sin lette melodi og svævende syntetiske stryger-strejf. Her og andre steder rammer gruppen en hygsom storbyhippie-stemning, der emmer af lyse sommernætter med billig papvin og dåseøl.

Albummet største styrke – den rummelige løssluppenhed – bliver dog paradoksalt nok også i længden en svaghed. For den uformelle stemning tangerer for ofte det uforpligtende, ligesom for mange af kompositionerne mangler den tyngde, der gør, at de ikke glider ud af erindringen lige så snart, der er slukket for anlægget.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02