The Rumour Said Fire – stilsikre debutanter

  • Print
Kunstner
The Rumour Said Fire
Titel
The Life and Death of a Male Body
Selskab
A:larm
Hent albummet:
TDC Play

Det begynder med en akustisk guitar. Så kommer rytmeægget på efterfulgt af tamburinen, og til sidst mundharpen for at banke det helt på plads: Vi er i folkrockens univers, på amerikansk grund selvom bandet er pæredansk.

Det er nemlig den københavnske kvartet The Rumour Said Fire, der debuterer med seks numre samlet på en ep med den kryptiske titel 'The Life and Death of a Male Body'. Og man kan faktisk sagtens høre, at det handler om liv og død det her. Bandet tør sætte noget på spil, spille sig ud, og særligt Jesper Lidangs vokal har noget indædt smertefuldt og eftertænksomt over sig.

Føromtalte åbningsnummer bærer titlen 'The Balcony' og er fremragende i al sin enkelhed. Sådan ville Sufjan Stevens lyde, hvis han droppede sigøjnerinstrumenterne. En særdeles fængende melodi der er pakket ind, så alle instrumenter fremstår klokkeklart og med overraskende tekstfraser som »We would like to die more often«. Næste sang er den ligeledes stærke 'Evil Son', hvor bandet skæver mod amerikanske Midlake, denne gang både med trommer og strøm på guitaren.

Og der er faktisk ingen smuttere imellem ep'ens numre. Niveauet er tårnhøjt både på kompositions- og arrangementsplan, og er der retfærdighed til, kommer rygtet nu til at råbe ild med forstærket kraft, og det vil sikkert løbe som en steppebrand, indtil der kommer et debutalbum. Jeg ser frem til det.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
PinkMonster

Gid Pitchfork ville fange det her

rasmus høeg svensson

Et af de bedste albums fra den danske musikbranche, ifølge mig.
Jeg blev forelsket i the balcony i det sekund jeg hørte den, og siden er kærligheden vokset. Selvom P3 og andre radio kanaler har misbrugt den lidt, så er jeg stadig ligeså forelsket i den som første gang. Det er et så godt konstrueret pop-nummer, så det kan nemlig klare at blive overspillet.
Deres album The Arrogant, er mindst ligeså smuk som EP'en, på trods af den mere studio klare lyd.
Den skrattede og lettere rustne lyd på EP'en giver pladen en hvis charme. Det gør det bare nemmere at elske det.. 6 stjerner her fra og stor ros.


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05