Gus Gus

De elektroniske islændinge i Gus Gus skyder atter med skarpt. På en gang har de forskanset sig bag maskinparken, hvor de har drejet ihærdigt på technoknapperne, samtidig med at de har givet numrene luft under vingerne og spillet dem live siden foråret 2008. Netop den energiske live-effekt giver tiltrængt nerve til nogle til tider lidt for ensartede produktioner.

Producer Veiran har efter sigende udbygget sin maskinpark af Doepfer-instrumenter, hvilket har sat et tydeligt præg på albummets skæringer, der ud over minimal techno og dub tager lytteren med på en sønderrivende tour de force ud i synth-effekternes lyksaligheder. Tung bas går hånd i hånd med et til tider ferskt og syntetisk lydunivers.

Tidligere sanger Daníel Ágúst er blevet inviteret ind i folden og er atter at regne som fuldbyrdet medlem af gruppen. Et træk der blandt andet kommer lytteren til gode på ‘Hateful’, hvor hans sublime vokal foldes ud og indhyldes i stærke dub-facetter. På ‘Bremen Cowboy’ slippes tøjlerne, og techno-speederen trykkes i bund, mens ‘Add This Song’ med Daníel Ágústs vokal vækker minder om tidligere Gus Gus-produktioner.

Veiran, President Bongo og Daníel Ágúst har skabt et interessant værk med umiddelbare kvaliteter, der indbyder til rendyrket fest på dansegulvet 24-7, men nogen ny æra er ’24/7′ næppe starten på.