The Big Pink

Siden The Jesus and Mary Chain tilbage i midt-80’erne fandt på at kombinere 60’er-poppede melodier med hvid støj, har utallige bands forsøgt at gøre dem kunsten efter. Endnu er det ikke lykkedes nogen at matche forbilledet, og det sker heller ikke denne gang, hvor The Big Pink giver sig i kast med den ædle kunst at spille melodisk støjrock.

Men mindre kan også gøre det, og den engelske duo lægger godt fra land med den majestætisk iørefaldende ‘Crystal Visions’, der fornemt balancerer på grænsen mellem det storslåede og det melankolske. Allerede på det andet nummer, det trancesøgende syretrip ‘Too Young to Love’ får den klassiske støjrock en seriøs vitaminindsprøjtning i form af et rave-inspireret beat, så The Big Pink pludselig lyder som The Chemical Brothers, der spiller psykedelisk rock. Den opskrift benytter duoen på resten af albummet.

Det er hamrende effektivt, at de poppede sange tilføres en sund dosis elektronik, men det er også forudsigeligt og uoriginalt, og i længden begynder man at kede sig, fordi det hele lyder som noget, man har hørt før. ‘Velvet’, der i grunden er en fed støjpop-single, giver en lyst til at høre ‘Numb’ med U2, og hele albummet giver en lyst til at høre, ja, The Jesus and Mary Chain.

I sidste ende er problemet nok bare, at The Big Pink ikke er lige så gode sangskrivere som deres forbilleder. Men de formår at skjule det fantastisk godt.