Pastels/Tenniscoats – komprosmisløst ambient

  • Print
Kunstner
Pastels/Tenniscoats
Titel
Two Sunsets
Selskab
Domino/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Skotske Pastels og japanske Tenniscoats er gået sammen og har lavet 'Two Sunsets'. Det er svært at finde et enkelt ord, en enkelt sætning eller en enkelt genre, som kan beskrive albummet, men fikspunkter kunne være doven pop, pastelfarver eller en søndagsstemning som på Café del Mar. Og så en blanding af engelske og japanske tekster.

Albummet starter meget sigende med nummeret 'Tokyo Glasgow', som er cirka lige så interessant at høre, som en vandhane der drypper. Det vil sige ikke særlig interessant. I hvert fald ikke i længden. Til gengæld er det lille stykke ambiente instrumentalmusik ret afslappende og en meget fin introduktion til albummets svævende lyd.

Lyden står godt til den tørre mandevokal, som desværre ikke er med på særlig mange numre. Det er derimod den kvindelige Tenniscoats-sanger, som gør det fint, ikke mindst fordi de japanske tekster gør den drømmende atmosfære endnu mere drømmende, ganske simpelt fordi man ikke forstår noget som helst. Ligesom i en drøm.

'Two Sunsets' fremstår efter de første gennemlytninger anonym, en smule behagesyg og halvgennemsigtig, men efter yderligere et par gennemlytninger træder nogle fine numre i karakter – 'Vivid Youth' og 'Sodane' er gode, men højdepunktet er et cover af det gamle Jesus and Mary Chain-nummer 'About You' – og den ambiente sound fremstår pludselig nærmere kompromisløs end behagesyg.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05