Muse – hæmningsløs højstemthed

  • Print
Kunstner
Muse
Titel
The Resistance
Selskab
Warner
Hent albummet:
TDC Play

Mådehold har aldrig været Muses stærke side, og der skal nok være dem, der mener, at de med 'The Resistance' langt om længe er kammet helt over til vulgaritetens yderpunkt. Men gud ske lov for det, fristes man til at sige, for ved at smide den sidste rest af musikalske hæmninger har den britiske trio skabt et af de mest fascinerende, særprægede og direkte vanvittige musikalske universer, man har hørt i de seneste år. Klassisk romantisk musik, progrock, electronica og vaudeville muteres på kryds og tværs i Muses Frankenstein-laboratorium, og resultatet er en herligt monstrøs og stærkt dystopisk sci-fi-rockopera, der stritter i alle mulige og umulige retninger.

Klaveret spiller en væsentligt større rolle på 'The Resistance' end på Muses tidligere værker, og sammen med strygere og andre symfoniske elementer tager det i høj grad opmærksomheden fra frontmand Matt Bellamys normale guitar-eskapader. Det er på sin vis en naturlig udvikling for gruppen, men Bellamy er desværre ikke nogen stor pianist, og visse steder bliver fundamentet i sangene simpelthen lidt for banalt til, at det kan bære de flommefede arrangementer og det patetiske tekstunivers, som på godt og ondt præger albummet. Langt mere interessant er det, når Muse blander de symfoniske elementer med den elektroniske rock, som på den fabelagtige 'Undisclosed Desires', der lyder som resultatet af en hed nats elskov mellem Depeche Mode og The Knife.

Det er først til sidst i den tredelte symfoni med den passende absurde titel 'Exogenesis', at de disparate elementer i Muses opskrift på moderne symfonisk rock for alvor samles og går op i en højere enhed. Men til gengæld må 'Exogenesis' også siges at være det hidtidige kreative højdepunkt i bandets historie – en 'Bohemian Rhapsody' for det nye årtusinde.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Anders Büchert

Bellamy er sgu en vildt dygtig pianist, synes jeg. Og så kan jeg godt lide albummet - det bliver bedre og bedre for hvert lyt.

Malte Durup

Syntes at Undisclosed Desires lyder som noget De(/Vision ku ha lavet, hvilket vel er godt, men også ret underligt for et Muse album :P

Nickolaj Hove

..."men Bellamy er desværre ikke nogen stor pianist".... Her forsvinder et sobert fundament for en objektiv anmeldelse af Hr Anmelder. Ærgeligt at Hr Anmelder fortaber sig i uvidenhed og forsøger at argumentere for, at fugle VIRKELIG ikke kan flyve...

www.youtube.com/watch?v=V91...

Jonathan Carstensen

Helt enig med Nickolaj, det samme skurede mine ører, og man kan vel ikke ligefrem kalde denne anmeldelse saglig med en sådan påstand. Anyways, selv er jeg ikke i ekstase over albummet, men satser på det vokser over tid...

Mknixx

Han er en SUPER pianist! Og var lige ved at blive pro klassisk pianist, men valgte heldigvis at gaa MUSE vejen! Tror ikke at der findes mange personer i band verdenen der spiller klaver saa godt som Belami! Synes nu ogsaa at pladen let kunne traekke 5-6 stjerner, det her er en musikalsk oplevelse, ikke en pop lp.

Thorbjørn Kappel Hansen

jeg må melde mig under samme fane af folk der simpelthen ikke fatter hvordan du kan kalde Matt for en ikke særlig stor pianist...
stort set alt hvad han har lavet (guitar så vel som klaverspil) er komponeret ved hjælp af hans talent på klaveret...
personligt synes jeg albummet er en sikker 6-stjerner.. men det er formentlig også set med farvede briller. skal jeg vurdere ud fra min forventninger som fan falder det nok til 5 stjerner

Sebastian Sharif

Manden har spillet klavér siden han var 7. Bare det at vove at påstå, at han ikke er nogen god pianist...
Men igen, hvad han kan ikke? Klavér, guitar, hans vokal for ikke at glemme hans kompositionelle evner - han mestrer det hele.

Jacob Pedersen

Vokser for hver gennemlytning. Var ikke helt oppe at køre, da jeg hørte de første bidder af sangene, men det bliver bare bedre og bedre, så smid det ikke fra jer, hvis det ikke lige fanger første gang. 5-6/6 stjerner fra mig...Og ligesom jer andre!!!...Ingen stor pianist min bare r**...Men er til gengæld enig i at Undisclosed Desires og Exogenisis 1-3 er FANTASTISKE!!

Christoffer Pals Bendixen

Bellamy er en stor pianist, men det ændrer ikke på at nogle passager med klaverspillet er en smule "banale" som der står i anmeldelsen, men disse passager skal jo samtidig passe til resten af musikstykket. På baggrund af det synes jeg det er lidt hastigt at kalde ham for en ikke særlig stor pianist

Christoffer Pals Bendixen

nå ja, i øvrigt super fedt album 4-5/6 *

Lau Lehrmann


For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02