Vivian Girls – mere punk end tyggegummi

  • Print
Kunstner
Vivian Girls
Titel
Everything Goes Wrong
Selskab
In The Red/Import
Hent albummet:
TDC Play

Da de tre piger fra Brooklyn dukkede frem for et par år siden, konstaterede en af mine venner: »Det lyder jo bare som Shop Assistants«. Og han havde ret, for trioens selvbetitlede debut lød som en pastiche på larmende britiske popsnedkere som Heavenly og Flatmates samt komplet overset amerikansk lo-fi som Velocity Girl og Tsunami. Musik fra en tid hvor de unge tøser i Vivian Girls kravlede rundt i bleer.

Alligevel var det noget uimodståelig og uforpligtigende over debutens utrættelige tempo sat sammen efter mottoet »kort er godt«. Et indtryk der unægtelig forstærkes, når bandet buldrer frem live. Med 'Everything Goes Wrong' forsøger de at udvide formlen med længere sange, hvilket betyder, at hele fem ud af 13 sange denne gang når udover tre minutters-stregen. Stemningen er langt mere gusten, stedvis ligefrem mørk, med langt mere støjende og udfarende guitareskapader. Det er mere punk end tyggegummipop i denne omgang.

Men Vivian Girls er faktisk bedst i det mere poppede hjørne, som på 'Walking Out at Night' og 'Can't Get Over You' hvor de rammer samme charme som Bambi på glatis. Albummet er endnu et bevis på, at originalitet og fornyelse ikke partout er af et plus. Jo mere gruppen støver spindelvævet af på kriminelt undervurderede bands, jo mere entusiastiske lyder de nemlig på dette lidt ujævne udspil, hvor det dog langt fra går helt galt.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05