Discovery – charmerende og enerverende

  • Print
Kunstner
Discovery
Titel
LP
Selskab
XL/Playground
Hent albummet:
TDC Play

De færreste havde nok set det komme. For hvem kunne i deres vildeste fantasi forestille sig, at Vampire Weekends keyboardspiller Rostam Batmanglij og Ra Ra Riot-forsanger Wes Miles under navnet Discovery ville indgå fælles front for at udgive småkitschet og r'n'b-inficeret electropop med nok auto-tune til at gøre selv T-Pain til skamme. Resultatet i form af albummet 'LP' er charmerende og dejligt uhøjtideligt men til tider også så over-the-top tyggegummiagtigt, at man relativt hurtigt får fornemmelsen af en sukkeroverdosis.

Den fremragende 'Orange Shirt' åbner r'n'b-ballet i indieland med luftige synths, smækre trommebeats og en, i dette tilfælde, dejlig uforvrænget vokal, der emmer af ungdommelige kærlighedskvaler. De gode takter fortsætter på den atmosfæriske 'Osaka Loop Line', den kække 'So Insane' samt 'I Wanna Be Your Boyfriend', sidstnævnte med enestående Angel Deradoorian på gæstevokal. Et nummer der snildt kan sammenlignes med snerten af artrocket r'n'b fra sangerindens eget band Dirty Projectors, blot med guitarerne skiftet ud med synthesizers.

Så meget for lyspunkterne, for det legesyge koncept har bestemt også sine fejl, hvor de enkelte elementer ikke formår at holde hinanden i skak, og musikken ganske enkelt kammer over og bliver ufrivillig komisk. Bedste eksempel må være coveret af Jackson 5's 'I Want You Back', som oversøbes i patosfyldt auto-tune-crooneri.

'LP' er dog gennemgående et sjovt og charmerende popalbum, hvis koncept ikke desto mindre også bliver en smule enerverende i længden. Nyd det indtil du får nok.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Alexander Julin

helt enig. Det kan sagtens være at albummet har sine fejl, men man føler helt klart man har investeret pengene godt, hvis man køber det. Et overdosis sommerpop <3

Thor Martin Jensen

De kunne godt have skåret auto-tune fra...

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05