Julian Plenti – fri af bandspændetrøjen

  • Print
Kunstner
Julian Plenti
Titel
Julian Plenti Is...Skyscraper
Selskab
Matador/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Interpol har siden deres debut været kendetegnet ved en nærmest klinisk stramhed i arrangementer og instrumentering: Da et orgel pludselig spillede en bærende rolle i åbningsnummeret på bandets andet album 'Antics', var det således en lille revolution i Interpol-land. For nogle er denne stramhed Interpols raison d'etre – for andre har den udviklet sig til en spændetrøje, der med tiden har gjort bandet lidt for satte og forudsigelige.

Derfor er det med både spænding og ængstelse, man lytter til forsanger Paul Banks' soloalbum under pseudonymet Julian Plenti. For spørgsmålet er, om manden kan vriste sig fri af bandets spændetrøje?

Numre som 'Only If You Run' og 'Games For Days' er monumentale rocknumre, som ligeså vel kunne have været udgivet i Interpol-regi. Bevares, numrene er rigtig gode, men de viser os trods alt ikke nye sider af forsangeren. Men på resten af albummet forlader Banks heldigvis sin tryghedszone. Titelnummeret er eksempelvis en smukt rugende sag, bygget op omkring akustiske guitar-arpeggioer, strygere og klaver.

Netop strygere og klaver spiller sammen med små elektroniske detaljer en fremtrædende rolle på mange af albummets skæringer. Specielt på sange som den kontrabasbårne 'No Chance Survival', 'Girl on the Sporting News' og 'Fly As You Might's labyrintiske guitarer udviser Banks både vilje og evne til at overraske og genopfinde sig selv i nye rammer. Pladen er meget ambitiøs, og i de momenter, hvor ambitionerne indfries, er den en stor fornøjelse.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Morten Fjord Stengaard

Genialt album. Stor nydelse. Julian gir os mere en rigeligt - Plenti.

Hanne Rasmussen

Har været på repeat den sidste uge, 6/6

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05