Alcoholic Faith Mission – at genopfinde farven blå

  • Print
Kunstner
Alcoholic Faith Mission
Titel
421 Wythe Avenue
Selskab
PonyRec/Labelkollektivet

Melankoli kan iklædes mange musikalske former og farver. Hos danske Alcoholic Faith Mission blev det på det roste debutalbum til en dosis dystre, nedskrællede sange drevet af akustiske guitarer i stearinlysets skær, mens der med denne toer er kommet anderledes frisk suppe på bollerne.

Albummet, som er opkaldt efter den adresse i Brooklyn, hvor alle indspilningerne i bedste sovekammer-singer/songwriter-stil er foregået, er således mere et genremæssigt blandingsbatteri. Nogle numre antyder et shoegazende slægtskab med navne som M83, mens andre besjæler de skrøbelige og folkede toner fra debuten med skramlende elektroniske elementer.

Disse to udviklinger går fint i spænd med hinanden og virker i kombination med tilføjede bas- og trommespor som de naturligste næste-skridt for duoen. Det blå blod bruser højlydt i de to pophjerter, og især trekløveret 'We All Have Our Shortcomings', 'Nut in Your Eye' og 'Gently' burde kunne feje benene væk under selv hærdede lyttere. Den ømskindede gæstevokal fra sangerinden Kristine Permild tilføjer en klædelig variation, og det er svært undgå at blive blød i knæene over en linje som »Just because I'm a whore / doesn't mean I don't feel it / when you fuck me gently«.

I det hele taget er dette et usædvanligt helstøbt album, som kun arres af snublende få fejltagelser. Det kan eksempelvis undre, at sangen om 'Sweet Evelyn' tværes ud til næsten 11 minutter, når det halve kunne have været rigeligt. Men pyt med det, når resten er så smukt.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II I går
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02