The Fiery Furnaces – svulstig pianopop

  • Print
Kunstner
The Fiery Furnaces
Titel
I'm Going Away
Selskab
Thrill Jockey/VME

Folk har det med at betragte det dér med at skrive gode popmelodier, som noget underlødigt. I betragtning af hvor sjældne de gode popmagere er, synes det dog ærlig talt urimeligt ikke at anerkende dem, der trods alt eksisterer, og få mestrer den gode popmelodi som The Fiery Furnaces. Det sære søskendepar Eleanor og Matthew Friedberger har eksperimenteret med genrer, men de har næsten altid ladet melodierne være det bærende.

Sådan er det i endnu højere grad end vanligt på deres nye, ottende studiealbum 'I'm Going Away'. De 12 sange er alle usædvanligt umiddelbare. De indeholder både de uventede temposkift og de skæve instrumenteringer, der efterhånden er blevet The Fiery Furnaces varemærke, men det kræver aldrig den mindste smule koncentration at finde ind til melodierne. Dels fordi den bombastiske og desværre lidt kvalmende produktion fremhæver dem med alle forhåndenværende midler, men først og fremmest fordi de fleste af dem ganske enkelt er skidegode.

Eleanor og Matthews uptempo-pianopop er hektisk, svulstig og insisterende. På mange måder er den alt, alt for meget, men håndværket er i den grad i orden. Man skal orke at blive bombaderet med catchy hooks uden pauser i knap 50 minutter, men så er 'I'm Going Away' til gengæld også et god bud. Freidbergernes melodiører fortjener under alle omstændigheder anerkendelse.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02