Cymbals Eat Guitars – overvældende episk

Hvis man skulle tegne en grafisk kurve, der illustrerer de dynamiske skift i løbet af Cymbals Eat Guitars' sange, ville det danne et vertikalt landskab med utallige himmelstræbende bjerge og stenede dale.

Og med det in mente kan albumtitlen 'Why There Are Mountains' ikke være mere velvalgt.

'Why There Are Mountains' er en af de mest ambitiøse debuter, denne anmelder har lagt ører til i lang tid. Det kræver tid, men den tålmodige lytter belønnes. Ved første gennemlytning leder man forgæves efter hooks eller genkendelige sangstrukturer. Man prøver at orientere sig. Men allerede ved de næste gennemlytninger begynder man at færdes stedvant på de snørklede og ufarbare stier, som bandet fører lytteren ud på.

Spændevidden er enorm. Som hvis Modest Mouse havde inviteret Wilco, Dinosaur Jr. og Arcade Fire med under indspilningerne af 'The Moon and Antartica'. Det er mildest talt imponerende, hvordan en flok debutanter med den blot 20-årig Joseph D'Agostino i front kan få alle disse mange indfald, temposkift, maleriske stemninger og dynamiske skift til at mødes i et helstøbt og sammenhængende værk.

'Why There Are Mountains' er overvældende på den episke måde og har idéer nok til tre hele album. En af årets hidtil største overraskelser. Og, nå ja: Fik jeg nævnt, at de er fra New York?