Jonsí & Alex – musik til en lille sommermorfar

  • Print
Kunstner
Jonsí & Alex
Titel
Riceboy Sleeps
Selskab
EMI
Hent albummet:
TDC Play

Det er ikke hver dag, man er i humør til at betragte mosset gro. Stilstanden kræver enten en exceptionel tålmodighed eller et åndsfraværende sindelag, hvor man glemmer tid og sted og i stedet lader tankerne følge det ubevidstes sagte rytmik. Det er 'Riceboy Sleeps'-udgivelsen fra Alex Somers og Jón Pór Birgisson et godt eksempel på.

Sidstnævnte vil mange nok have stiftet bekendtskab med i hans hovedforetagende Sigur Rós. Og hvis man synes Sigur Rós er nogle langsomme snegle, skal man nok også holde sig væk fra indeværende udgivelse. Her er tempoet sænket yderligere, trommerne er helt væk og der er næsten ingen vokaler på albummets ni skæringer.

Og lad det være sagt med det samme: Det er ikke musik, der inviterer til koncentreret lytning. Det er stemningsmusik, som udvikler sine abstrakte landskaber langsomt over tid gennem stigende og faldende bølger af lyd. Undertegnede faldt i søvn under første gennemlytning. Det var dejligt, men kan man kalde musik, der får en til at falde i søvn for vellykket? Er vi så ikke ude i ren brugsmusik?

Nej. Heldigvis er musikken samtidig tindrende smuk, højstemt, rørende og formår også nænsomt at massere hjertemuskulaturen. Men i al dens abstrakte vælde indeholder albummet samtidig et imperativ om at trække stikket ud og glemme tiden i de 68 minutter det varer. Formår man som lytter ikke det, er albummet frustrerende langsommeligt og næsten irriterende i sin insisterende stilstand.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
onceupon

god formuleret anmeldelse!

Lars Klinggaard

Yes god anmeldelse.
ps. der skal lige skiftes rundt om Kunstner og Titel

Lars Klinggaard

Yes god anmeldelse.
ps. der skal lige skiftes rundt om Kunstner og Titel

Jay

Fantastisk smuk plade! 5*

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05