Highway Child – vandkæmmede klichéer

Anders Cold
1. april 2009

Kunstner Highway Child	Titel Sanctuary Come
Selskab Backdoor/Gateway	Hent albummet:

Der kan ske meget på et år. I Highway Childs tilfælde har bandet brugt tiden på at finpudse udtrykket grundigt. Snavset er skuret af fælgene, motorens knurren er tunet til en spinden, og det lyder i det hele taget som om, at hensigten med denne toer er at ryste truckerpatinaen af sig til fordel for pænere gentleman-dyder.

Det er både godt og skidt, for lyden af et mere velfriseret Highway Child gnubber virkelig skuldre med andre danske retro'n'roll-bands som The Blue Van og The Breakers. Patrick Heinsøe synger stadig guddommeligt, men teksterne fløjter ind ad det ene øre og ud af det andet, fordi hovedindholdet er machobrunstige og klichéklistrede ynglekald til det modsatte køn.

Det er især svært at spore originaliteten i et nummer som 'Take You Down'. Steril og skemastram metervarerock, rigeligt inspireret af Jets 'Are You Gonna Be My Girl' – eller var det mon Iggy Pops 'Lust For Life'? 'In the End' udgør passende den mere klædelige ende af kvalitetsspektret, hvor bandet tillader sig at aktivere cruisekontrollen og strække de trætte pedalfødder ud i et rart lille krautrockgroove. Og 'Born on the Run' demonstrerer sammen med det unavngivne hemmelige nummer til slut at drengene stadig kan skrive fine ballader.

Disse øjeblikke er blot alt for sjældne på et album, som vist er sympatisk og stilsikkert – men desværre også langt mere forudsigeligt, jævnt og konformt end den glimrende debut.

Brugerne mener:

Eksterne links

www.highwaychild.dk · www.myspace.com/highwaychilddk

Hold øje med Highway Child Mere om Highway Child

Kommentarer

anders (3)
01.04.09
23:37

Det er da godtnok en elendig anmeldelse du har fået lavet der hr. cold. At du ikke kan lide deres musik er sgu din sag, men det er jo direkte forkert når du skriver at teksternes "hovedindhold er machobrunstige og klichéklistrede ynglekald til det modsatte køn.".

Tre eksempler:

-Red, white and blue handler om det imperialistiske usa. Titlen giver det første clou.
-When the sun burned the ground handler om global opvarmning og den rovdrift der drives på vores planets ressourcer. Igen, bare titlen alene burde skubbe dig i den rigtige retning.
-Sanctuary come er en anti-krigssang

Tag nu og lyt nu til de plader du anmelder istedet for på bedste thomas treo manér at skrive noget ufunderet vrøvl. Så meget respekt for anmelderfaget burde du da have.

Anders Cold (703)
02.04.09
01:52

Anders: I bagklogskabens lys skal jeg beklage at kritikken af teksterne endte med at være for unuanceret. Det er selvfølgelig ganske rigtigt som du skriver, at nogle af numrene handler om andet end tøser. Indimellem lytter man sig blind på nogle aspekter af et album, og lader dem overskygge andre.

Jeg har faktisk lyttet ret meget til 'Sanctuary Come', og vil modsat fremhæve
'Take You Down', 'You You You', 'Turn Me On', og 'Dear Girl', som alle fire er gode eksempler på at Highway Child bestemt ikke er blege for at henvende sig meget direkte til det smukke køn. Og tager jeg meget fejl, hvis jeg ligeledes tolker 'Once Is Once Too Many' som en direkte op-med-næbbet-opsang til en, som kærligheden har svigtet?

Jeg vil mene at den håndfuld sange berettiger til at skrive at "the big L" er et stort tema for Highway Child på dette album. Det i sig selv er der ikke nogen problemer i, men jeg har ret svært ved at skelne de tre første sange jeg nævner ovenfor fra hinanden tematisk og lyrisk. Og det ærgrer mig gevaldigt, for Highway Child har i mine ører potentiale til at være så meget mere end det.

Selve titelnummeret 'Sanctuary Come' aflæste jeg faktisk også som en sang om en anden "krig" – nemlig den som et parforhold indimellem kan udvikle sig til. Her indrømmer jeg gerne blankt at jeg har fejlkategoriseret (Kender du bandet, siden du ved at det er en anti-krigssang?).

Lige for at fjerne enhver tvivl: Hensigten med en anmeldelse som den ovenstående er altså ikke perfid tilsvining. Jeg synes blot at debuten var bedre. Men jeg har stadig megen respekt for Highway Child, og har også tænkt mig at fange dem til en af Københavns-besøgene på den kommende tour. Ses vi?

anders (3)
02.04.09
11:39

Tak for dit svar.

Jeg kan sagtens give dig ret i at flere af sangene handler om kærlighed, men jeg ser det modsat dig ikke som et problem.
For det første beskæftiger rockgenren sig tekstmæssigt meget ofte med kærlighed. Der er vel næppe nogle af de store 60'er og 70'er bands der ikke har skrevet mangt og meget om dette universelle og altid aktuelle emne. Beatles brugte deres første 3-4 år næsten udelukkende på det. Ligeledes gjorde et hav af andre store kunstnere. Der er næppe mange der hører Rolling Stones alene for teksternes skyld?
For det andet; jamen selvfølgelig er der kunstnere der formår at skrive stor poesi, f.eks. Leonard Cohen eller Bob Dylan, men de kredser faktisk også meget omkring "the big L" som tema. Og det bliver ofte fremhævet som en force i deres tekstproduktion at de forholder sig til kærlighedens mange facetter.

Så at skyde et rockband i skoene at deres tekster handler for meget om kærlighed synes jeg er lidt mærkeligt.

Men ja, jeg vil også være at finde til den næste koncert.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.