The Joy Formidable – boblende britrockdrøn

  • Print
Kunstner
The Joy Formidable
Titel
A Balloon Called Moaning
Selskab
Pure Blood/Import

Der er flere gode grunde til at holde af The Joy Formidable. Ikke alene leverer den walisiske trio bundsolid guitarrock med store armbevægelser og ubesværet melodisk swung. De har såmænd også valgt at forære deres første fuldlængde gratis væk på nettet. Disse argumenter ville selvfølgelig være mindre vægtige, hvis kvaliteten var middelmådig. Men det er heldigvis langt fra tilfældet med 'A Balloon Called Moaning'.

Sin lidt løjerlige titel til trods er debutalbummet en selvsikker opvisning i den ædle disciplin at fremstille boblende britrockdrøn, der vækker den indre guitarhelt. Singlen 'Austerre' demonstrerede allerede sidste år trekløverets indiskutable flair for at sammensmede smækre hooks med spændstige melodilinjer. Udover det glædelige genhør med det nummer byder 'A Balloon Called Moaning' på syv slidstærke numre, der – bortset fra den neddæmpede '9669' – bevæger sig i samme boldgade.

Et af The Joy Formidable helt store plusser er sangerinden Ritzy, der med sin småhæst sexede stemmer matcher den potente lydside forbilledligt. Og den kombination går op i en højere enhed på den statelige åbner 'The Greatest Light Is the Greatest Shade', den pumpende powerrocker 'Craddle' og den ulmende stemningsfulde 'While the Flies'.

Guderne skal vide, at der er nok britiske guitarrock-grupper til at fylde de første fem Roskilde Festivaler. Men hvis The Joy Formidable kan holde niveauet fra dette album, kan det meget vel blive løftestang for en stor fremtidig karriere.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Mikkel A. Ditlefsen

Bundsolid Guitarrock + Ubesværet Melodisk Swung + Småhæst Sexede Stemme(r) = RIGTIGT FEDT!

3 legale mp3'er kan hentes her: www.last.fm/music/The+Joy+F...

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05