Moderat – forventningerne indfriet

  • Print
Kunstner
Moderat
Titel
Moderat
Selskab
BPitch Control/Import
Hent albummet:
TDC Play

De herrer Ring, Bronsert og Szary er allerede noteret for i alt 29 stjerner i Soundvenue-arkivet. Vi giver jo højst seks af gangen, så de er selvsagt fordelt over flere anmeldelser men trods alt ikke flere, end at de mest af alt vidner om, at vi gerne deler generøst ud til de tre tyskere. Både når det er til Rings Apparat-projekt, Bronsert og Szarys Modeselektor og sågar en enkelt gang i live-sammenhæng til sammentrækningen af de to. Forventningerne til Moderats længeventede albumdebut har derfor været tårnhøje.

Mere end kvaliteten var det til gengæld svært at spå om. Modeselektor har været kendetegnet ved fandenivoldsk eklekticisme og Apparat for et langt mere melankolsk, stemningsmættet og sammenhængende output. Ikke noget der umiddelbart synes foreneligt, men de har gjort det.

'A New Error' er drømmende morgentrance, 'Rusty Nails' fængende electropop, 'No. 22' straight forward dubtechno og 'Slow Match', med Paul St. Hilaire på vokal, dyster dancehall. 'Porc#2' når på tre minutter fra postrock over acid house tilbage til postrock, og resten af numrene er nærmest umulige at kategorisere, men det hele hænger upåklageligt sammen alligevel. Det er nemlig alt sammen gjort i samme mørke og elegante melankolske tone.

Albummet er mere sammenhængende og elegant end noget Modeselektor-album, mere uforudsigeligt og afvekslende end noget Apparat-album og mindst ligeså fremragende, som man kunne have håbet.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Jesper Vestergaard

yea, det så fedt det album! Roskilde burde booke dem i anledningen af at festivalen stadig savner et par grader på sejhedsbarometeret..

Rune Hausner

Helt enig med Vega! -Også fordi der mangler et par interessante elektroniske eller fem. Moderat er en god start!

Stefan Sørensen

det må være en af de plader jeg har ventet mest på og det ser ud til den kan leve op til forventningerne ja!

great!

Niklas Krigslund

er jeg den eneste, der synes, at det er en lille smule for pænt?

jarle hetland bjørlin

ja for pokker!! tommelen opp fra Oslo også!!

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02