Jong Pang
Albumtitlen ‘Love’ udstråler lige dele minimalistisk smagssans og højtidelig kunstnerbevidsthed. For hvor simpelt de fire bogstaver end ser ud på papiret, så skaber ordet øjeblikkeligt forestillinger i modtagernes hoved. Er det mon et storladent konceptalbum om kærlighedens mangehovedede væsen eller måske et intimt stykke bekendelseskunst, vi skal være vidne til? Hos Jong Pang ligger svaret et sted midt i mellem, om end temaet bliver behandlet med en yderst seriøs mine.
Hvor 2008-debuten ‘Bright White Light’ var kendetegnet ved en forholdsvis let tone med verdensmusikalsk aroma, fyrer enmandsbandets ankermand Anders Rhedin denne gang gevaldigt op for de stemningsforstørrende virkemidler. Tonen bliver slået an med svævende strygerstrejf, kølige synth og sentimentalt soundtrack-piano på åbningsskæringen ‘Fractures’, der dog bag al virakken fremstår som en traurig tørvetriller med bismag af vindfrikadelle.
Så kommer der straks mere styr på foretagendet på den efterfølgende ‘Walls Fall Down’, der serverer sit neddæmpede vers og perlende råbeomkvæd iklædt æggende kølig melankoli. På ‘Angels of Death’ cruiser Rhedin i kendt territorium med en melodi, der dyrker samme rankryggede harmonier som hans tidligere band Moon Gringo. Og vil man have flere himmelstræbende refræner, skal man blot konsultere den smægtende førstesingle ‘Liar Liar’.
Desværre er andre dele af albummet knap så fængende, og man undgår ikke undervejs en vis patos-forstoppelse. Så hatten af for projektet, men næste gang håber jeg, at Jong Pang vælger en lidt mindre oppustet form for sine grundlæggende sympatiske sange.