Titus Andronicus – DIY i stærk stil

  • Print
Kunstner
Titus Andronicus
Titel
The Airing of Grievances
Selskab
XL/Playground

Amerikanske Titus Andronicus leverer på debutalbummet 'The Airing of Greivances' en række sange, der umiddelbart lyder lidt for skramlede og unødvendigt støjende. En punket rock med et umiskendeligt engelsk tvist hvor The Pouges er den primære sammenligningskilde. Forsanger Andrew Cedermark skriger, skråler og vræler sig igennem albummets ni numre og minder mest af alt om en ung, hyperaktiv Bruce Springsteen.

Åbningsnummeret med den coole titel 'Fear and Loathing in Mahwah, NJ' indfanger godt hele albummets struktur. Efter afdæmpet intro og et fornemt råbt »fuck you!« skriger forsangeren igennem, det bedste han har lært, mens samtlige instrumenter banker af sted med 120 kilometer i timen. Det er ikke videre kønt, endsige velsunget eller velspillet, men på en eller anden mærkværdig måde fungerer det rigtig godt. Her er tale om tilstedeværelse af en autenticitet, som mangt et velpoleret indieband aldrig kommer i nærheden af.

Det bliver således denne støjen og skrålen, som er i konstant fokus. Umiddelbart fremstår Titus Andronicus' forkærlighed decideret irriterende og enerverende. Men samtidig er det efter flere gennemlytninger netop disse elementer, som udgør selve albummets livsnerve. For uden støj og larm havde dette album været en smule ordinært. Men parrer man dem med et yderst autentisk udtryk, dannes der en DIY-rocksymbiose, der vitterligt giver god mening.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II I går
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02