Metric – fængende fantasiløst

  • Mads Christiansen
  • 22. april 2009
  • Print
Kunstner
Metric
Titel
Fantasies
Selskab
Last Gang/VME
Hent albummet:
TDC Play

Jeg skal gerne indrømme, at mit forhold til spinkle kvindestemmer, der prøver at synge sig igennem en tyk tåge af elektro-poprock, aldrig har været ren og skær lykke. Det er derfor også med visse forbehold, at canadiske Metrics seneste, fjerde album er blevet lyttet igennem. Men nogle gange har man jo lov til at blive positivt overrasket. Bare ikke her. Desværre.

Godt nok har bandet, hvorfra forsanger Emily Haines og guitarist James Shaw også er aktive i det canadiske musikkollektiv Broken Social Scene, der har opfostret glimrende bands som Do Make Say Think og Apostle of Hustle, fået skruet nogle ganske hæderlige popsange sammen. Sange der med fængende airplay-potentiale kører derudaf uden de store overraskelser, hvilket i og for sig er fint nok. Men for undertegnede er helhedsindtrykket for tykt produceret til at være charmerende, og for uoriginalt til at være spændende.

Dermed ikke sagt at det er helt skidt. For hist og her er Metric da et lyt værd. Som i den stilfærdigt monotone 'Twilight Galxy' såvel som den energiske 'Satellite Mind'. Begge helt fine popsange der godt nok ikke bringer noget nyt under solen, men som om ikke andet fænger. Selvom det virker en anelse tand- og fantasiløst.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05