Sekten

Sekter er noget esoterisk noget. Denne er for eksempel svensk, men bosiddende i København, og med flere disciple i Danmark end i hjemlandet og navnlig i jazzkredse, og for deres forrige udspil ‘Annars är det tyst’ vandt de en DMA Jazz-pris i 2006. Ligesom hos landsmændene Wildbirds & Peacedrum har Sektens musik grobund i en improvisatoriske natur, der krydser over i både rock og klassisk kompositionsmusik.

Sekten er anført af to kvindelige sangerinder, der fletter sig ind og ud af hinandens stemmer. De knurrer, de fniser, nynner og mumler, på en måde så de svenske tekster underordnes vokalernes lydlige klang som instrumenter. ‘I alla fall’ har eksempelvis en tekst, der består af bogstavsrim. Sjovere er det, når betydninger opstår ikke-sprogligt, som på ‘Studshöle’ hvor vokaler og instrumenter lyder som en håndfuld gummibolde, der fyres rundt i et lille rum, indtil de aftager i styrke. Udover musikalsk rigdom er Sekten nemlig også i besiddelse af en humor, der tillader kryptiske indfald, der fører tankerne hen på Frank Zappa.

En musikalsk åndsfælle er Under Byen, hvis nu altså man forestiller sig dem komme i jazzhumør midt i et grineflip. Mere legefuldt end fjollet. Mere afslappet end prætentiøst. Mere lunt end hyggeligt. Med en nysgerrighed der er interessant og pirrende, balancerer de på grænsen mellem flere lande.