Marie Fisker – imponerende debut

  • Print
Kunstner
Marie Fisker
Titel
Marie Fisker
Selskab
Playground
Hent albummet:
TDC Play

Fire numre er ikke meget, men mere skal der ikke til, før man er overbevist om Marie Fiskers talent. Den danske sangerinde, sangskriver og guitarist er bedst kendt som Kira Skovs veninde og turnépartner, men med sin selvbetitlede debut-ep slår hun for alvor sit eget navn fast. Med tydelig inspiration fra PJ Harvey, Patti Smith og især Hope Sandoval fra Mazzy Star tager hun lytteren med på rundtur i sit musikalske univers, hvor der bydes på alt fra skramlet garagerock til dyster, længselsfuld blues.

Ep'ens åbningsnummer 'City Lies' er med sine stramme guitarriffs, iørefaldende »yeah-yeah-yeah«-omkvæd og en ultracool Steen Jørgensen på kor naturligt nok blevet udvalgt som single og P3-værdig, men det er, når Marie Fisker sænker tempoet og giver sig selv og bandet plads og spillerum, at hun er allerbedst. Det er 'Close Me in' et fremragende eksempel på. Nummeret slæber sig af sted på en sløv bund af kontrabas, mens Marie Fiskers indfølte vokal og Rune Kjeldsens kongeniale guitarspil skaber en ulmende stemning af Twin Peaks og sidste omgang.

Bandet er i det hele taget ufatteligt velspillende, ligesom arrangementerne er afvekslende og opfindsomme ep'en igennem. Alligevel er det den sparsomt instrumenterede 'Little Light Lit', der er den største oplevelse. Her har Marie Fisker skabt en melodi så smuk, at man simpelthen taber underkæben. Kan hun holde det niveau, er der noget meget stort i vente på hendes kommende album.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05