Pet Shop Boys – jagten på den perfekte popsang

  • Print
Kunstner
Pet Shop Boys
Titel
Yes
Selskab
EMI
Hent albummet:
TDC Play

Pet Shop er ved at udvikle sig til en levende anakronisme. For ganske vist har briterne været omkring forskellige hjørner af electropoppen samt forsøgt sig med musik til film og musicals. Men i bund og grund skriver den rutinerede London-duo stadig på den samme sang som i de glade gennembrudsdage i 80'erne – det tager lang tid at skrive den perfekte popsang.

Ovenstående skal ikke ses som en kritik men nærmere som en konstatering af, at der gælder andre spilleregler på 'Yes' end i populærmusikkens nutidige, stakåndede jagt på nye tendenser og genrebøjninger. Neil Tennant og Chris Lowe kender deres styrker og begrænsninger, og derfor er det største spændingsmoment i mødet med et nyt Pet Shop Boys-album primært, hvor god makkerparrets melodi- og tekstmæssige dagsform er.

På 'Yes' er der i første omgang ikke meget at udsætte på præstationen. I hvert fald fanger singleforløberen 'Love Etc.' effektivt interessen med signaturblandingen af ligefrem, højglanspoleret dansegulvsappel og en underliggende kølige synth-akkorder. Og 'All Over the World' følger trop med en mere ulmende lydside og et refræn, der vækker minder om 1996-hittet 'Se a vida e (That's the Way Life Is)'.

Pet Shop Boys store fordel er, at de sjældent skriver et virkelig dårligt nummer. Men det solide bundniveau skygger ikke helt for, at for få numre på 'Yes' hæver sig over det solide. Så duoens bedste bud på en den perfekte popsang ligger fortsat i fortiden.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Bo

det her er da Pet Shop Boys bedste plade siden pop-mesterværket Very!, så 3 stjerner er sku lidt nærigt. Ja PSB har generelt et meget solidt bundniveau, men mener nu at Yes er et godt stykke over det solide og allerede efter 5 gennemlytninger bedre end Fundamental fra 2006, som generelt blev positivt modtaget!

Undrer mig at anmelderen ikke fremhæver det klart bedste nummer - The Way it used to be - en af deres allerbedste sange nogensinde!! Helt eminent! Episk, lidt lige som Being Boring!




Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05