Factory45 – kedelig, skizofren debut

  • Jeppe Kondrup Adelborg
  • 28. august 2009
  • Print
Kunstner
Factory45
Titel
Would You Take the Things Off That You Like the Best?
Selskab
A:larm
Hent albummet:
TDC Play

Med klare referencer til Pete Doherty klapper og 'uhh'er' Factory45 sig igennem deres debutalbum. Men op på siden af heroinhelten kommer den danske kvintet dog desværre aldrig.

Teksterne er banale og ofte præget af lette løsninger, hvor 'me' rimer på, ja 'me'. Dertil kommer en vokal, der er flabet på en for pæn måde: Det virker simpelthen ikke som om forsangeren Esben Busck tør synge sig helt ud. Albummets første del er svært at lytte igennem uden at blive irriteret. Særligt fordi gruppen viser, at de er i stand til at lave god musik på den sidste halvdel. På numrene 'Local Disco Star' og 'Love Scent' begynder gruppen at give los. Og selvom Franz Ferdinand nok ville råbe »Giv os vores sange tilbage, røv«, så fungerer den boldgade bedre for de unge herrer.

Sidste nummer 'Untitled No. 6' vil for mange sikkert virke ensformigt og for let, men der er plusser i bogen for at forsøge at gøre noget nyt. Og selvom det er noget så simpelt som et temposkift, hvor vokal og instrumenter nærmest løber caribisk om kap, så er det befriende at høre et forsøg på nyskabelse.

Da bandet udgav deres debut-ep sidste år, stod Nikolaj Nørlund som producer. Det gør han ikke mere, og det er ærgerligt. For han kunne om nogen have bedt bandet om at droppe den sikre vej og i stedet tage nogle chancer. Det ville have hjulpet gevaldigt.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Adam

Haha. Nice med "Mandrilaftalen"-referencen.

egon schiele

Det var da en ekstrem kedelig og usaglig anmeldelse. Men hey den er selvfølgelig også lavet af en "anmelder" der ud fra hvad jeg kan se, har lavet sin debut som anmelder her på sitet, og tidligere har anmeldt plader ved at give op til 10 ølkrus. Sådan soundvenue!

Soundvenue har ellers ofte adskilt sig fra gaffa, med (for det meste) gode, saglige og velbegrundede anmeldelser man som lytter kan bruge til noget. Denne anmeldelse viser tydeligt at den unge anmelder ikke kan gebærde sig indenfor nogle simple journalistiske rammer, som læserne som nævnt kan bruge som et indspark til hvad man skal kigge efter på pladehylderne...
Nu har jeg hørt pladen, og er bestemt ikke enig i "anmelderen". Det ser generelt ud som om anmelderen ikke kan lide bandet, og derfor ikke gider sætte sig ned, og bare i det mindste få fakta på plads - kvintet? Jeg ser kun 4?! Kunne man komme ind på i anmeldelsen hvorfor pladen er skizofren? Kunne man bruge et lidt mere raffineret sprog (røv kommentar???)? Jeg får hvert fald ikke det store indblik i hvad det er for noget musik!

Skam jer soundvenue over at lægge en så elendig anmeldelse på jeres ellers gode site/blad. Det er pinligt at anmelderen er så musikalsk indskrænket at han sammenligner bandet med de eneste to britiske acts han kender - og det virker lidt letkøbt. Tjekkede lige gaffas anmeldelse, og den virker nu en smuuule mere nuanceret.. http://gaffa.dk/anmeldelse/33923

Nå men ville også bare lige lægge mit besyv ind, da jeg synes det er en cool plade, og en super fesen anmeldelse!

Karsten

Anders Cold

Egon/Karsten/(hvem?):

Med "kvintet" refererer anmelderen sikkert til Factory45s femte medlem, som dog vist kun er med i live-situationer.

Jeg synes også referencerne til både Doherty og Franz Ferdinand virker særdeles oplagte ved lyt – ubesværet, men stadig kantet britisk-inspireret poprock – ikke at der er noget i vejen med det.

Sætningen »Giv os vores sange tilbage, røv« er iøvrigt en popkulturel reference, som beskrevet ovenfor :-)

Thomas Fænø Mondrup

"Giv os vores sange tilbage, røv" er da en pinlig kommentar - uanset om man syns Mandrillen er fed eller ej!!!

egon schiele

Egon Schiele var en stor malerkunstner, Karsten er mig.

Det er en pinlig kommentar - og jeg synes nu bare ikke at de nævnte numre lyder som pete eller franz - ej heller resten af pladen.

Men et eller andet sted er det jo godt med provokerende og dårlige anmeldelser, for så går jeg fx ud og køber pladen:) det er bare ikke alle der gør dette...

Bodil

Pinligt er utrolig rammende!

"Me" rimer selvsagt på "me" - men det er ikke det han synger!!
Tænk at Jeppe Kondrup Adelborg ikke engang har gjort sig den umage at læse teksterne igennem?!? Så ville han se (og høre!) at Esben Busck smukt rimer "thee" med "me"..

Jeppe Kondrup Adelborg har formået at skrive en ualmindelig dårligt formuleret og upræcis anmeldelse.. Jeg stiller mig total uforstående overfor at Soundvenue overhovedet har tilladt ham at bidrage med noget så useriøst. Man kan ikke andet end at miste lidt respekt for et ellers udemærket forum - og et glimrende blad..




julieholiday

Det her er da bestemt en beskidt og uretfærdig overskrift at komme med, og endnu mere da denne anmeldelse absolut intet indhold har. Kun en amatør ville nævne Franz Ferdinand.
Der er så mange fejl og falske ord i denne her anmeldelse der kun tyder på sjusk og dovenskab.. -man sidder jo og får direkte brækfornemmelse i munden.
Hvordan kan man få sig selv til at anmelde en plade når man ikke engang har kræfter eller hjerne nok til at lytte ordentligt igennem og undersøge og efterforske som en professionel anmelder burde gøre.

Factory45 er et simpelt band der laver geniale melodier og som spiller musik som de har det sjovt med. De har en enestående måde at få noget frem i publikum, der gør at de har lyst til at danse og ligeglade med om de ser tosset ud, og egentlig bare have det sjovt. Og det kommer også tydeligt igennem på pladen. Hvis altså man gider at lytte uden lort i ørene.
Og som Bodil klogt skriver, "Tænk at Jeppe Kondrup Adelborg ikke engang har gjort sig den umage at læse teksterne igennem?!? Så ville han se (og høre!) at Esben Busck smukt rimer "thee" med "me".." Endnu et fremragende eksemplar på hvilken doven og uprofessionel anmelder Jeppe Kondrup Adelborg er.

Danmark stoppede med at producere "musik" for mange år siden, nu handler alt om århusiansk indie, eller fedtet og dumt "jeg vil gerne være Usher" musik.
Factory45 fortjener langt mere end hvad dette land kan gøre indenfor musikbranchen i dag - men det kræver kun et geni til at tænke sådan, og det er Jeppe Kondrup Adelborg desværre ikke.

Jeppe ved ikke en dyt om at tage chancer, og ingen anden burde fortælle hvordan man skal spille sin musik - de har gjort hvad de følte var rigtigt på det tidspunkt de lavede pladen, og det er en chance - At gøre hvad der føles bedst, er ikke den sikre vej, min ven.

Jeppe Kondrup Adelborg er en skam for Soundvenue for at sige det lige ud. fy for helvede.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05