Death By Kite – mesterligt modigt

  • Print
Kunstner
Death By Kite
Titel
Wave II
Selskab
A:larm
Hent albummet:
TDC Play

Hvis man vil, kan man sagtens kalde Death By Kite et patetisk og prætentiøst projekt. Men københavner-trioens styrke er netop den inderlige patos i samklang med rasende energisk fremdrift mod afgrund og ødelæggelse. På den aktuelle anden ep i deres proklamerede ep-trilogi 'Wave' serverer Death By Kite endnu engang dødsensflotte skæringer med en intens tone. Som på 'Wave I' glider ep'ens fire numre over i hinanden, som var det ét langt nummer. En flot og ambitiøs detalje – hvem sagde, at albumoplevelsen var død?

Efter producerspiren Mikkel Holtoug trådte ind i bandet, kunne man på 'Wave I' høre, hvordan trioen bevægede sig væk fra den skrabede koldkrigsrock på deres flotte, selvbetitlede debutalbum. På 'Wave II' er produktionen mere elektronisk end hidtil. Skæringen 'Times Like These' byder endda udelukkende på dedikeret og gedigen clubbing feel. Det kan man så mene om, hvad man vil, men hatten af for postpunkbandet der tør udfolde sine elektroniske tilbøjeligheder.

Det er dog stadig trioens regulære numre, der fungerer bedst. De resterende tre skæringer på 'Wave II' holder et imponerende højt niveau og har et langt mere komplekst udtryk end hidtil. Åbningsnumret 'Ivory' trækker lytteren ind i sit hæsblæsende univers, mens den mere melankolske og poppede 'Sleeptalk' omslutter lytteren med sine drømmende toner. Forsanger Bjørn Alexander er en dygtig sangskriver, og produktionen er flot og storladen og ikke mindst intens. Man lytter, som sidder man på nåle.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05