SupaJan

I 2008 beviste dansk rap, at den kan udvikle sig, udfordre og underholde lytterne. L.O.C. slog muren ned til masserne med kant og kunstneriske ambitioner, og undergrundshelten Khal Allan manifesterede sig med en mørk og melodiøs langspiller, der var både sjov og seriøs.

Det nye år skydes i gang med det hypede debutalbum fra SupaJan. Sjællænderen har i efterhånden mange år skabt røre på hiphopscenen med sin galgenhumoristiske rimerier, som man har kunne opleve på flere fortræffelige gæstespots og compilations med slænget i Kontra Crew.

SupaJans stil er ofte blevet beskrevet som en blanding af Eminem og Frank Hvam, hvilket han lever op til – dog uden nogen af de tos raffinerede sans for detaljen eller det overrumplende. Teksterne kredser stort set om sprut, fest, fisse, selvfedhed og lidt mere sprut.

Rappen leveres med stilsikkerhed og en god portion selvironi, men alt for ofte med forudsigelige enderim, lige som fortællingerne mangler overraskende elementer. Flere numre som arbejderhymnen ‘Sig op i morgen’ og den samfundsdebatterende ‘Dannebrog brænder’ havde pyntet på ‘DitIdol’, der er lidt for letkøbt underholdning – og helt uden udvikling og udfordringer.